Bjarne S. Pedersen

Overlæge, speciallæge i ortopædkirurgi & Partner

Jeg har i over 20 år arbejdet og specialiseret mig indenfor idrætsskader og behandling af disse.

I 1991 færdiggjorde jeg lægeuddannelsen og påbegyndte efterfølgende ansættelse i det offentlige. Efter at have været offentlig ansat, heraf de sidste 4 år som overlæge hos Ringsted Ortopædkirurgiske Elektive Klinik, forlod jeg i 2007 det offentlige system.

I 1994 startede jeg som læge for Lyngby Boldklub og er fortsat officiel læge og operatør for klubben. Sideløbende har jeg i perioden 2001-2008 arbejdet som læge og operatør for FC Nordsjælland. Jeg er også konsulent for Team Danmark og Sparta Atletik.

Under perioden som overlæge i Ringsted stiftede jeg i 2004 Nordicsportscenter, som behandler professionelle atleter fra hele verden. Her benyttes eksempelvis ESWT (chokbølgebehandling), HVI (high volume injection) samt stamcellebehandling til behandling af slidgigt i knæ.

I perioden 2007-2010 var jeg tilknyttet Valdemar og Arresødahl privathospital som ortopædkirurgisk konsulent.

I 2010 blev Arresødahl udnævnt til bedste ”knæhospital” i Danmark af Dagens Medicin.

Fra 2010 til 2017 havde jeg en stilling som konsulent på Kysthospitalet.

Pr. 2018 er jeg partner og ledende ortopædkirurg på CPH Privathospital.

Gennem min karriere på over 20 år har jeg udført mere end 1.000 knæoperationer.

Jeg har adskillige gange holdt foredrag i Californien, USA med henblik på behandling af idrætsskader og ESWT.

Medlemskab:

Dansk Ortopædkirurgisk Selskab

AAOS Amerikanske Ortopædkirurgisk Selskab

Foreningen af Superliga-læger, samt bestyrelsesmedlem fra2003-2008

SAKS - Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi