På CPH Privathospital er patienten i centrum og det er vigtigt for os, at du føler dig tryg igennem hele dit behandlingsforløb

Du skal derfor altid føle dig fri til at stille spørgsmål, hvis der er noget du er i tvivl om eller mangler svar på. Vi vil gennem hele forløbet sikre os, at du bliver informeret om, hvad der skal foregå og hvad der kommer til at ske.  
 
På operationsdagen bedes du melde din ankomst i receptionen og efterfølgende tage plads i vores venteområde. Herefter vil du blive hentet af den sygeplejerske, som skal vise dig til rette og klargøre dig til operation.  
 
Når du er klar, kommer lægen og gennemgår forløbet med dig og tegner streger på din hud for at markere, hvor indgrebet skal ske. Du vil ligeledes møde vores narkoselæge, som vil informere dig om bedøvelsen. Herefter bliver du fulgt ind på operationsstuen, hvor du møder vores operationspersonale og narkosepersonale. Du vil komme op og ligge på operationslejet og når du er klar, vil narkoselægen bedøve dig og operationen starter herefter. 
 
Efter operationen kommer du ind på vores opvågningsstue, hvor en specialuddannet sygeplejerske observerer dig og måler dine værdier, indtil du er klar til at blive udskrevet eller klar til at komme ind på din egen sengestue. Du vil blive tilbud mad og drikke i opvågningen.  
 
Lægen som har opereret dig, vil komme og tilse dig inden du bliver udskrevet. Lægen vil nøje instruere dig i den fortsatte plan. 
 
Har du spørgsmål til din planlagte operation, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 7021 8000 eller på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.