CPH Privathospital anvender de nyeste teknikker med laser og skum-behandling for åreknuder.

Åreknuder (varicer) er udvidede, slyngede blodårer lige under huden. De kan oftest ses gennem huden og buler frem på benet, særligt i læggen og på låret.

Hvorfor får man åreknuder?

Vener er blodkar, som fører blod fra kroppens ben, arme og organer tilbage til hjertet. Venerne indeholder klapper, som fungerer som ventiler. Klapperne skal sikre, at blodet kun kan strømme en vej. Hvis klapperne bliver ødelagt, vil blodet kunne løbe den forkerte vej og blodet kan derfor hobe sig op i venerne i benene. Trykket i venerne øges, de udvides, bliver slyngede og let synlige.

Nogle får åreknuder gennem disponeret arv, hvor typisk flere i familien vil være ramt af dette. Under graviditet vil der være øget risiko for åreknudedannelse.

Oftest er der ingen forklaring på åreknudedannelsen, altså anses det ikke for at være livsstilsbetinget. Åreknuder er ikke en ”farlig” lidelse.

Symptomer på åreknuder

Åreknuder vil typisk være kosmetisk generende, hvilket i sig selv kan være indikation nok for operation. Generende åreknuder udløser ømhed, tyngdefornemmelse, uro, kramper, hævelse, kløe og sår som ikke vil hele. Ubehandlede åreknuder vil oftest udvikle sig med tiden og symptomerne forværres.

Behandling af åreknuder

Åreknuder er ikke farlige, men hvis du er generet af dine åreknuder, kan vi hjælpe dig. Ved alle behandlinger for åreknuder fjernes eller ødelægges de dårligt fungerende vener.

På CPH Privathospital tilbyder vi 2 former for åreknudekirurgi:

Laserbehandling

Laser behandling, også kaldet EVLT er minimal invasiv behandling for åreknuder. CPH Privathospital bruger den nyeste teknik.

Åreknudens størrelse og form afgøre om vi kan behandle med laserkirurgi. Behandlingen udføres under lokalbedøvelse. Behandlingen foretages igennem et lille kanylehul stort ved knæet, hvor en laserfiber bliver ført ind i defekte vene og op til lysken.

Den største fordel ved laserkirurgi er, at der foretages igennem et lille snit og at behandlingen er mindre ubehagelig end ved traditionel kirurgi.

Skumbehandling

Åreknuder kan også fjernes ved såkaldt injektionsbehandling. Denne behandling består i, at lægen sprøjter et lokalirriterende skum ind i åreknuden. Det fremkalder en lokal årebetændelse, som gør at åreknuden lukker. Metoden er dog ikke helt så effektiv som de andre metoder og egner sig bedst til behandling af mindre åreknuder. Nogle gange kombineres skumbehandlingen og med laserbehandling.

Efter vellykket laser/skum proceduren, fjerner vi ofte selve åreknuderne gennem små indstik i huden i lokalbedøvelse. Ingen syning - men små plastre, som fjernes efter en uge.

Afslutningsvis anbefaler vi støttestrømper, den første uge hele døgnet, herefter i tre uger om dagen indtil sidste måneds kontrol.