Polypper i livmoderhulen er meget hyppige, specielt omkring overgangsalderen hvor det ses hos over 5 % af kvinder. Man ved ikke hvorfor de opstår og de giver kun i nogle tilfælde symptomer i form af blødningsforstyrrelse og smerter og nedsat fertilitet. Ved symptomer skal de fjernes og undersøges mikroskopisk for at sikre at de er helt godartede. Polypper fjernes bedst ved kikkertoperation gennem skeden og livmoderhalskanalen. Se nærmere under ”kikkertoperation i livmoderhulen” (hysteroskopi). Indgrebet kan ofte foregå i lokalbedøvelse og man kan gå hjem kort tid efter indgrebet.