En måde at fjerne åreknuder på er med laserbehandling. Få undersøgt dine muligheder hos CPH Privathospital, hvor vi bruger den nyeste teknik. Med den samme speciallæge ved forundersøgelse, behandling og kontrol er du altid i trygge hænder. Læs, hvordan åreknuder opstår og effekten af laserbehandlingen.


Fakta om åreknuder: hvorfor opstår de?

Undrer du dig over nogle ømme, hævede blodårer, som du kan se gennem huden? Det kan være tegn på åreknuder. Særligt kvinder, der har været gravide, har større risiko for åreknuder. Har en eller flere i din familie haft åreknuder, har du også en højere risiko for at få dem.

Åreknuder (varicer) er udvidede, snoede, overfladiske vener lige under huden. De opstår, fordi ødelagte eller slidte klapper i kroppens blodkar ikke længere kan sende blodet i den rigtige retning mod hjertet. På grund af tyngdekraften kan blodet samle sig i især benene. Og det giver dig åreknuder. For dig betyder det ofte dårlig blodcirkulation.

Hvis du får åreknuder, behøver du ikke være bekymret. De er ofte ufarlige, og det er langt fra alle, der har brug for en behandling eller operation. Dog kan du opleve ubehagelige symptomer – fra hævelse, kosmetiske gener, en brændende fornemmelse og ømme, tunge ben. For flere mennesker kan det være nok til en dårligere livskvalitet, hvorfor flere vælger at få det behandlet på en karkirurgisk afdeling.

De mere alvorlige bivirkninger er, hvis åreknuderne for eksempel giver sår på benene, som ikke vil hele, eller hvis de er skyld i blodpropper. Oplever du en tyk og hærdet hud, som klør og er rødlig som eksem, bør du heller ikke ignorere det. Alle tre tilfælde er heldigvis relativt sjældne symptomer, men det kan være nødvendigt med et lille, skånsomt kirurgisk indgreb.

Kontakt vores hospital, hvis du vil have tid til en konsultation eller undersøgelse.

 

Sådan kan vi fjerne åreknuder med laser

Tidligere var det normalt med kirurgiske indgreb af åreknuder, hvor lægen fjernede den dårligt fungerende vene gennem en operation. I dag kan du dog få mere nænsomme og mindst lige så effektive behandlinger. Hos CPH Privathospital tilbyder vi blandt andet laserbehandling af åreknuder – også kaldet EVLT (Endovenous Laser Treatment). 

For at fjerne åreknuderne foretager lægen et hul ved knæet, hvor et lille fleksibelt kateter bliver ført ind i den defekte vene og op til lysken. En lokalbedøvelse er lagt rundt om venen for at minimere ubehaget. Imens følger lægen proceduren på et skærmbillede skabt af ultralyd. Kanylen bruges til at indsætte den laser, der brænder de beskadige årer. Det får åreknuden til at krølle sig sammen og lukke. 

Når behandlingen er overstået, lukkes såret med plaster, og benet bliver bandageret. Hvis du oplever en let gennemsivning af forbindingen samme dag, er det helt normalt. Tag derfor noget løstsiddende tøj på, som er behageligt for dig. Du kan som regel genoptage arbejdet dagen efter.

Undgå dog voldsom aktivitet som sport og cykling den første uge uden træning. Du må dog godt gå ture. En sjælden komplikation af behandlingen er en kortvarig påvirkning af dine små nerver, som løber med dine vener. Det kan give bivirkninger som følelsesløshed i mindre hudområder, men symptomerne er sjældent vedvarende.

 

Hvad kan du gøre for at forebygge åreknuder?

Overvægtige, stillesiddende og gravide personer har en højere risiko for at få åreknuder på et eller andet tidspunkt i livet. Arv i familien og et for højt blodtryk kan også øge din risiko. Dog er der flere metoder, hvorpå du kan forebygge åreknuder, eller at nye kommer tilbage. Det gælder især ændringer af livsstil og vaner.

Hvad enten du fået en laserbehandling af åreknuder eller vil forebygge, så kan du gøre brug af:

  • Motion som svømning, gåture, cykling og yoga
  • Støttestrømper til at presse benvævet sammen
  • Holde benene i høj position, og undgå at sidde stille for længe
  • Fiberrig, varieret mad og flavonoider til at minimere blodtrykket

Husk, at åreknuder er ufarlige. De bør kun behandles, hvis de giver dig gener, smerter, hævelse, eksem eller sår. Vær også opmærksom på, at selv med de bedste metoder kan åreknuder komme igen. De er dog som regel lidt mindre end de forrige. Disse kan du få behandlet med indsprøjtninger.

 

Vi tager os trygt af dig fra start til slut

En laser i dine blodårer (vener) fungerer godt til at fjerne større eller mindre åreknuder i benene. Metoden er en ny, minimal invasiv behandling af åreknuder, men du kan være helt tryg hos os. Behandlingen er velkendt verden over og er en af de mest effektive behandlinger for åreknuder. 

Den største fordel ved denne laserkirurgi er, at det sker igennem et lille snit, og at behandlingen er mindre ubehagelig end ved traditionel kirurgi. Det er dog ikke alle, der har brug for behandlingen. På CPH Privathospital vil en af vores speciallæger derfor altid undersøge dine muligheder. Et alternativ er for eksempel vores skumbehandling af åreknuder.

Har du tvivl om vores behandling, dine eventuelle symptomer eller bivirkninger? Tøv ikke med at kontakte os. Med mange års ekspertise vil vi meget gerne besvare dine spørgsmål og hjælpe dig – også efter behandlingen. Som patient hos os ønsker vi nemlig, at du får den bedste behandling for dig. Og at du føler dig tryg under hele forløbet.

 


 

Oplever du ventetid i det offentlige?

Som borger i Danmark har du ret til at blive udredt indenfor en måned. Hvis ventetiden på en behandling overstiger 30 dage, har du ret til at vælge behandling på CPH Privathospital. 
 
CPH Privathospital har aftale med Danske Regioner, hvilket betyder, at du kan blive henvist til os, hvis du skal vente mere end fire uger på at blive udredt eller mere end 30 dage på behandling på et offentligt sygehus. 
 
Ventetiden beregnes som 30 dage fra den dato, hvor sygehuset i din bopælsregion modtager en henvisning fra din læge og frem til den dato, hvor behandling eller udredning kan starte. 
 
Har du fået tilbudt en operationsdato, og sygehuset ændrer den, har du ret til at vælge at få foretaget operationen på et privathospital - uanset omfanget af udsættelsen. 
 
Du kan læse mere om dine rettigheder og valgmuligheder på Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse hjemmeside: http://www.sum.dk/Sundhed/Patientrettigheder.aspx