Vores øre- næse- halslæger er specialister i bihuleoperationer og råder over det nyeste udstyr til operationen

Hvornår skal man have en bihuleoperation?

Formålet med en bihuleoperation er at behandle gener i bihulerne og næsen. Det kan eksempelvis være gentagne eller kroniske bihulebetændelser eller polypper i næsen. 
En bihuleoperation kan være nødvendig, hvis du lider af kronisk bihulebetændelse eller af en anden sygdom, der irriterer kæbe- og pandehuler, kilebenshulen og sibenscellerne. 

Formålet med en bihuleoperation

Operationens formål er at mindske både betændelse og hævelse af bihulernes slimhinder. Operationen åbner samtidig op for bihulerne, så der kan komme ordentligt gennemgang fra bihulerne til næsehulen. Det gør, at alt sekret fra området igen kan få frit afløb.

Undersøgelse

Vi starter ethvert behandlingsforløb med en undersøgelse af de områder, du har problemer med. Undersøgelsen indebærer bl.a. en samtale om dine symptomer, en CT-scanning af bihulerne og en kikkertundersøgelse af næsehulen. Sygdomme og gener i bihulerne kan i mange tilfælde behandles medicinsk. I andre tilfælde vil en operation være den bedste løsning for dig. 
Formålet med undersøgelsen vil være at lave en behandlingsplan der er optimal for dig.

Under og efter bihuleoperationen

Du vil være fuldt bedøvet under operationen. Operationen foregår gennem en kikkert i næsen, og tager typisk halvanden time. Efter operationen får du en sengeplads til dagen efter, hvor samme speciallæge vil kigge til dig. 
 
Du kan opleve lidt siven fra næsen og eventuelt let temperaturforhøjelse samme dag efter operationen, men det aftager normalt dagen efter. Du kan også have forbigående ømhed i det område, hvor vi har foretaget operationen - men ikke mere, end hvad milde smertestillende piller kan klare. 
En bihuleoperation efterlader ikke ar i ansigtet.