Tæthed i næsen kan være meget generede og kan forårsage tunghed i hovedet, dårlig nattesøvn, uoplagthed samt åndenød ved fysisk aktivitet

Typiske årsager til tæthed i næsen

De mest almindelige årsager kan være forkølelse eller øvrig infektion i næsen, eller det kan skyldes allergi eventuelt med polypper i næsen. Der kan også være tale om skævhed inde i næsen eller et sår i næsen som årsag til dårlig luftpassage i næsen. Hvis generne står på længere end 3 uger, bør man få sin næse undersøgt hos øre-næse-halsspecialist.

Symptomer på tæthed i næsen

  • Dårlig luftpassage i næsen
  • Skorper i næsen
  • Sår i næsen
  • Næse der løber
  • Tørhed i halsen på grund af tæthed i næsen 
  • Snorken på grund af tæthed i næsen
  • Nedsat lugtesans

Undersøgelse

Vi tilbyder dig en konsultation i vores øre-næse-hals ambulatorium med gennemgang af dine gener samt en undersøgelse af dine ører, næse og hals. Din næse vil blive undersøgt med et fiberskop, og hvis en CT scanning af dine næse er nødvendig, kan vi også tilbyde det. Såfremt det er nødvendigt at tage en prøve af næseslimhinden, tilbydes dette også. 

Behandling

Ud fra dine symptomer og konklusionen af undersøgelsen, vil vi vejlede dig i, hvad der kan gøres.  Der kan blive tale om medicinsk behandling med næsespray på recept, antibiotikabehandling eller eventuelt operation for at genoprette luftpassagen i din næse.