Brystreduktion

Store og tunge bryster kan give smerter i nakke, skuldre og ryg og begrænse dine fysiske aktivitetsmuligheder. Størrelsen af brysterne kan også genere psykisk i en sådan grad, at mange vælger at klæde sig anderledes for at undgå uønsket opmærksomhed.

En brystreduktion kan også være et rent kosmetisk indgreb hvis du er ked af brystets størrelse, af at brystvorterne peger ned ad eller oplever din krop som uharmonisk på grund af brysternes størrelse.

Ved operationen mindskes eller fjernes generne, størrelsen reduceres og samtidigt opnår man et løft af brystvorterne så disse placeres højere, mere ungdommeligt på brystet

At få opereret sine bryster mindre er en vigtig beslutning, som kræver god rådgivning og tid til omtanke. Som med al kirurgi tages beslutningen i samråd med plastikkirurgen ud fra dine ønsker og forventninger.

Bemærk!

Hvis du har meget store bryster, store fysiske gener og du ikke er overvægtig (BMI højst 25), skal du være opmærksom på, at det er muligt, at du kan tilbydes behandling på et offentligt hospital.