Brystreduktion

Store og tunge bryster kan give smerter hos mange kvinder. Andre oplever, at størrelsen på brysterne giver kosmetiske gener. Løsningen er ofte en professionel brystreduktion med et naturligt, harmonisk resultat. Det kan du få hos os.

Hvad er en brystreducerende operation?

Fysiske og kosmetiske gener er normale problemer hos kvinder med tunge og store bryster. Derfor er der flere af kvinderne, der får en brystreducerende operation. Det vil sige et kirurgisk indgreb, hvor en speciallæge gør brysterne mindre.

Hos CPH Privathospital starter du altid behandlingen med en grundig forundersøgelse hos en af vores speciallæger i plastikkirurgi. Formålet med undersøgelsen er at forklare dig, hvordan selve forløbet vil være og eventuelle ulemper. På den måde kan du blive tryg ved operationen.

Den brystreducerende operation foregår ved, at speciallægen fjerner overskydende hud og brystvæv fra dine bryster. Nogle gange kan det også være nødvendigt at løfte brystvorterne op til deres nye positioner. Selve operationen foregår i fuld bedøvelse og varer i nogle timer.

Målet hos os er, at dine bryster ser så harmoniske, naturlige og flotte ud som muligt. Samtidig sigter vi altid efter et resultat, du kan være tilfreds med. Som med al kirurgi hos os er du derfor i trygge hænder.

Derfor kan tunge bryster give gener

Der kan være flere grunde til, at nogle kvinder ønsker sig en mindre barm. Blandt andet er der flere, der oplever smerter i nakke, skuldre og ryg. Samtidig kan størrelsen også give dybe mærker i skuldrene efter BH’en. Den høje vægt i barmen gør det desuden sværere at motionere og finde tøj, der passer.

Årsagen til en brystreduktion kan også være et rent kosmetisk indgreb. Da størrelserne generer psykisk, vælger mange at klæde sig anderledes for at undgå uønsket opmærksomhed. Nogle er også kede af, at brysterne hænger, eller at kroppen virker uharmonisk på grund af barmens størrelse. I sidste ende kan de tunge bryster give et lavt selvværd. 

Med en brystformindskende operation slipper du helt eller til dels for generne. Brysterne bliver nemlig lettere. Så kan du nemmere foretage dig noget fysisk. Samtidig opnår du et løft af brystvorterne, så disse sidder højere og mere ungdommeligt på brystet. For dig kan operationen betyde en øget tilfredshed med udseendet af din krop.

Hos CPH Privathospital er det desuden muligt for mænd at få foretaget brystreduktion

Mindre bryster med optimale forudsætninger

Hos os vil du opleve, at vi tager hensyn til dig og dine behov. Vi ser dig nemlig ikke bare som en patient. Derimod ser vi dig som et menneske med ønsker og forventninger. Derfor tager vi os tid til den personlige dialog med dig og bruger de nyeste teknologiske behandlinger.

Sammen med vores ekspertviden om brystet går du dermed ind til en operation med optimale forudsætninger for et flot resultat. Få foretaget brystreduktion på vores plastikkirurgiske afdeling, og (gen)skab dine naturlige, pæne bryster.

Er du for over 35 år, eller har du haft brystkræft i familien? Så anbefaler vi en mammografi inden operationen. Det vil sige en røntgenundersøgelse. Den giver nemlig et billede af mulige forandringer i brystvævet, der kan indikere brystkræft.

Husk, at hvis du har meget store bryster, fysiske gener og du ikke er overvægtig (BMI højst 25), kan du også blive tilbudt brystreducering på et offentligt hospital. Det skyldes, at operationen ikke kun vil være kosmetisk. For at få dækket operationen skal du dog gå til din egen læge og blive henvist til en plastikkirurg.

Se alle vores specialer i plastikkirurgi her.

Kend dine forholdsregler efter en brystreduktion

Umiddelbart efter brystoperationen og de første fire-seks dage skal du forholde dig i ro. Du vil typisk føle ømhed i brystet, ligesom der kan komme misfarvning på det opererede sted. Dette er helt normalt. Dog kan du få behov for smertestillende medicin.

Desuden bør du undgå tunge løft og fysisk hårdt arbejde i fire til seks uger efter operationen. Dette er for at skåne såret og arrene omkring brystet. Derudover skal du bruge en god sports-BH både dag og nat i de første tre måneder efter, du er blevet behandlet. Du kan naturligvis tage BH’en af, før du skal i bad, og hvis den skal vaskes.

For at beskytte arrene får du tape på efter operationen, og sårene er syede med tråde. Begge dele skal du beholde på i to uger, hvorefter du skal til din første opfølgning. Desuden er det vigtigt, at du venter med at tage sol eller gå i solarium, indtil de sidste tråde er fjernet. Så længe arrene er røde, bør du beskytte dem. Så bliver de mindre tydelige.

Efter tre til seks måneder vil dit bryst være helet så godt, at du nu kan se det endelige resultat af din behandling. Men du skal være forberedt på, at hvis du tager på, eller hvis du får hormonelle forandringer, kan brysterne vokse sig store igen.

Mulige bivirkninger efter brystreducering

Selvom risikoen er meget lille, kan du opleve komplikationer ved en brystreducering. Smerter og hævelser i det behandlede område helt normalt efter operationen. De vil aftage med tiden. Der er dog nogle sjældne komplikationer, som du skal være opmærksom på i tiden efter din operation.

Blødning

En meget sjælden komplikation er blødning i det opererede væv. Cirka én procent vil opleve dette. Nogle gange kan kroppen selv løse komplikationen, men du kan også få behov for en ny operation.

Infektion

Ved al kirurgi kan der opstå infektion. Dette er meget sjældent i forbindelse med en brystreducerende operation. Sker det alligevel, kan du opleve tegn som rødme, varme, hævelse og dunkende smerter.

Føleforstyrrelser

Nogle kvinder oplever nedsat følsomhed af brystvorterne i en midlertidig periode. Amning er muligt efter brystreduktion, men det afhænger af, hvor meget brystvæv, der er fjernet og beskadigelser i mælkegangene.

Vævsdød

Efter en brystreduktion vil der sjældent forekomme vævsdød omkring brystet. Det er dog en risiko. Du vil typisk kunne se vævsdød efter nogle uger og efterfølgende få sårdannelse.

Oplever du en eller flere af ovenstående komplikationer? Eller er du bare i det mindste tvivl? Hold dig endelig ikke tilbage med at kontakte os. I timerne efter operationen vil vores sygeplejersker også observere dig, ligesom du har mulighed for overnatning. I resten af forløbet bliver du indkaldt til faste kontroller.

Spørgsmål og svar om brystreduktion

Hvad koster en brystreduktion?

Prisen på en brystreduktion afhænger af, hvor meget overflødig hud, fedt og kirtelvæv, der bliver fjernet fra brystet. Hos os koster en brystreduktion mellem 38.000 og 44.000 kroner. Alle priserne på vores operationer er dog vejledende og derfor ikke en garanti. Til en eventuel forundersøgelse vil en plastikkirurg snakke med dig om dine muligheder.

Kan man få en brystreduktion betalt af det offentlige?

Det er muligt at få en gratis brystreduktion på et offentligt hospital. Før dette er muligt, skal du have store bryster, der giver fysiske gener. Det kan for eksempel være smerter i nakke, skuldre eller ryg. Derudover skal du have en BMI på maksimum 25. Du må altså ikke være overvægtig, hvis du ønsker en brystreduktion i det offentlige.

Kan man amme efter en brystreduktion?

Du kan godt amme efter en brystreduktion. Dog bør du være opmærksom på, at en nedsat følelse i brysterne er en hyppig bivirkning. Heldigvis kan følelsen i brysterne komme tilbage efter nogle år. Muligheden for at kunne amme afhænger af, hvor beskadiget mælkegange, nerveforsyning og blodtilførsel er, samt hvor meget kirtelvæv der er fjernet.

Mød vores plastikkirurg

Vi er et team bestående af speciallæger, sygeplejersker og lægesekretærer.
Vi har alle mange års erfaring inden for de forskellige specialer og vi står klar til at hjælpe dig.

Christian Bonde
Plastikkirurgi