Omkring 30 % af kvinder vil få urinvejsinfektion i løbet af livet. Af disse kan 20 % få tilbagevendende blærebetændelse. Urinvejsinfektion er mindre hyppig hos mænd

Hvad er blærebetændelse?

Blærebetændelse og andre urinvejsinfektioner er betændelse i urinvejene, og skyldes oftest bakterier. Hos især ældre kvinder ses forekomst af bakterier i urinen, som ej giver symptomer og kræver oftest ikke behandling.

Symptomer

Betændelsen beklæder indersiden af blæren og/eller urinvejene og medfører irritation af overfladen. Deraf opstår symptomerne:

  • Svie eller smerter ved vandladning
  • Hyppige små vandladninger
  • Smerter over blæren eller i flanken/siden
  • Urinvejsinfektion kan føre til bitestikelbetændelse (hos mænd)
  • feber eller blod i urinen

Typiske årsager

Årsagen til typisk urinvejsinfektion er bakteriel. I sjældnere tilfælde kan det skyldes svampeinfektion. Blærebetændelsessymptomer kan også være forårsaget af inflammation, som er en infektionslignende tilstand uden mikroorganismer.

Undersøgelser

Vi tilbyder undersøgelser med henblik på at identificere en tilgrundliggende årsag til infektionen eller tilbagevendende blærebetændelser. Undersøgelserne inkluderer udfyldelse af væske- og vandladningsskema, en vandladningsprøve med måling af rest urin i blæren ved ultralyd, evt. kikkert-undersøgelse af blæren (cystoskopi), og evt. røntgenundersøgelse.

Behandling

Behandling opstartes efter forundersøgelsen, eller når det findes nødvendigt.