Det kan være en stor opgave at være pårørende. Når et menneske bliver syg, kan hele familien blive påvirket både praktisk og følelsesmæssigt. Her på siden kan du læse mere om besøgstider og overnatning for pårørende på CPH Privathospital

Er du pårørende?

På selve operationsdagen er du som pårørende velkommen til at følge patienten. I opvågningen vil der være begrænset adgang for pårørende, da hensynet til øvrige medpatienter vægtes højt. I ventetiden har vi et loungeområde, hvor du er velkommen til at vente. CPH Privathospital ligger lige ved siden af Farum Bytorv, hvor vi også kan anbefale dig at gå en tur. Farum Bytorv byder på mange butikker og cafeer. Det bedste og mest behagelige vil dog efter alt sandsynlighed være at køre hjem i ventetiden – vi vil kontakte dig så snart operationen er overstået. 

Det er muligt for pårørende at overnatte på CPH Privathospital, såfremt der er ledige sengepladser. Dette koster kr 1.200,- og er inklusiv morgenmad. Har du behov for, at en pårørende overnatter på hospitalet, beder vi dig kontakte vores sekretærer på tlf. 7021 8000 og høre nærmere. 

Besøgstider

Vi har ingen faste besøgstider på CPH Privathospital og pårørende er altid meget velkomne. Vi vil dog henstille til, at du som patient taler med sygeplejerskerne om, hvornår du kan forventes at være klar til at modtage besøg efter din operation, så dine pårørende undgår unødig ventetid. Vi anbefaler, at du begrænser dine besøg på operationsdagen, da man ofte har behov for søvn og hvile. 
 
Hvis du har en medpatient på stuen, beder vi om, at du og dine pårørende tager hensyn til vedkommende.

Internet og telefoni

Det er tilladt at bruge mobiltelefon på hospitalet, også i opvågningen, men husk at tage hensyn til dine øvrige medpatienter og deres pårørende.

Vi har gæstenetværk på hele hospitalet til vores patienter og pårørende. Ved henvendelse i vores reception eller hos sygeplejersken kan du få oplyst brugernavn og adgangskode til vores trådløse netværk.  

Du skal venligst selv medbringe en bærbar computeren ved indlæggelse, da dette ikke stilles til rådighed.