Timelønnet receptionist søges til CPH Privathospital
Har du lyst til et meningsfuldt job, hvor du gør en forskel for mennesker – og samtidig får værdifuld erfaring fra sundhedssektoren? Så er du måske vores nye receptionist!
CPH Privathospital søger en serviceminded og engageret receptionist til en timelønnet stilling med varierende arbejdstid, primært i dagtimerne, men også med mulighed for aftenarbejde. Vi forventer et ugentligt timetal på minimum 25 timer, og der kan være uger med flere timer afhængigt af behov og dine muligheder.
Om jobbet
Du bliver en del af vores sekretariat, hvor vi hver dag arbejder for at give vores patienter den bedste oplevelse – fra første kontakt til afsluttet behandling. Receptionen er hospitalets nerve, og som receptionist er du vores ansigt udadtil.
Vi har en høj patienttilfredshed (>95%), og du skal være med til at sikre, at vi fortsat leverer service i særklasse.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Modtagelse af patienter og besøgende
- Besvarelse af telefonopkald
- Booking og administrative opgaver
- Tovholder i venteværelser
- Rekvirering af prøver for vores læger
Vi forestiller os, at du:
- Er fyldt 18 år
- Har interesse for sundhed og service
- Er smilende, imødekommende og struktureret
- Trives med ansvar og varierede opgaver
- Har lyst til at lære og bidrage til et stærkt team
Vi tilbyder:
- Et meningsfuldt job med høj faglighed
- Et stærkt kollegialt fællesskab
- Erfaring fra en professionel sundhedsorganisation
- En arbejdsplads med medejerskab og respekt
Ansøgning
Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2025. Send din ansøgning til hospitalschef Luna Bormeth på job@cph-privathospital.dk. Vi afholder samtaler løbende, og ansøgningsfristen er indtil den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Luna Bormeth på tlf. 25124131.