Er du privat patient?
På CPH Privathospital kan man henvende sig som selvbetaler uden forudgående henvisning fra egen læge eller sygehus til en forundersøgelse
Ønsker du selv at betale for hurtig undersøgelse og behandling på CPH Privathospital, står vi klar til at hjælpe dig uden ventetid. Du skal blot kontakte vores sekretariat på tlf. 7021 8000 og bestille en tid til undersøgelse.
Der er også mulighed for, at din arbejdsgiver / virksomhed kan betale for dine undersøgelser og behandling.
Med undtagelse af de billeddiagnostiske undersøgelser kræver det ikke en henvisning fra egen læge eller sygehus, hvis du selv ønsker at betale.
Du kan blot kontakte vores kundeservice og bestille tid til en forundersøgelse. Du modtager derefter en skriftlig bekræftelse på forundersøgelsen. Speciallægen vil under hele forløbet nøje informere dig om prisen på de undersøgelser der findes indikation for.
Generel prisinformation
CPH Privathospital samarbejder med stort set alle danske forsikringsselskaber.
Idet forsikringsselskabernes betingelser og procedurer varierer meget, henviser vi til de respektive selskabers hjemmeside for yderligere information om brug af din sundhedsforsikring.
Betaling
Konsultationer og undersøgelser betales kontant eller på dankort i receptionen umiddelbart efter undersøgelsens afslutning inden du går hjem.
I forbindelse med booking af operation skal operationen betales 8 dage før planlagt operationsdato. Betalingen kan foregå kontant (dog max 50.000 kr. jf. hvidvaskloven) eller ved indbetaling via bank og skal være os i hænde rettidigt.
Betalingsdato fremgår af fakturaen. Kvitteringen for indbetaling skal medbringes.
Ved aflysningen mindre end 3 dage før planlagt operation eller udeblivelse vil du blive opkrævet et gebyr på 5.000 kr.
Udeblivelsesgebyr ved konsultation og undersøgelse
Hvis du bliver forhindret i at møde op til en konsultation eller undersøgelse, beder vi dig kontakte os senest 2 hverdage før, så vi kan tilbyde tiden til en anden. CPH Privathospital vil opkræve et udeblivelsesgebyr på 400 kr., såfremt du ikke møder op til den aftalte konsultation eller undersøgelse, eller hvis du melder afbud mindre end 2 dage før planlagt fremmøde.
Se videoen og lær os bedre at kende
I videoen får du et indblik i, hvordan et forløb på CPH Privathospital foregår. Vores højeste mål er at bidrage til vores patienters livskvalitet – og god livskvalitet hænger sammen med et godt helbred. Vi fokuserer derfor på hurtig udredning, den bedste behandling og et trygt efterforløb i indbydende rammer.