OM CPH DIA
CPH Diagnostisk Center A/S – i daglig tale CPH Dia – udfører billeddiagnostiske undersøgelser i høj faglig kvalitet og med kort ventetid.

CPH dia er et af de største private billeddiagnostiske centre i Danmark, hvor erfarne og engagerede speciallæger og radiografer hver dag skaber de bedste betingelser for hurtige undersøgelser, som derved sikre hurtig udredning og behandling af patienter.

Vi samarbejder med læger, sygehuse, forsikringsselskaber og det offentlige sygehusvæsen samt andre privathospitaler.

CPH DIA ligger tæt ved offentlige transport, motorvej og har gode parkeringsforhold (gratis).

De forskellige billeddiagnostiske undersøgelser er et hjælperedskab til hurtig og korrekt diagnose hos den enkelte patient.

CT-skanning

CT-scanningen anvendes til at undersøge hele kroppen – det kan fx være komplicerede knoglebrud eller knogleforandringer, nyresten, betændelsestilstande eller sygdomme i indre organer som blødning og svulster.

Hvad er en CT-skanning?

En CT-scanning er en computerstyret røntgenundersøgelse. Dette betyder at billederne er mere detaljerede end almindelige røntgenundersøgelser, og kan efterfølgende rekonstrueres, så de fremtræder tredimensionelt og fra flere vinkler.

CT-skanning med kontrast

Ved nogle scanninger skal du have sprøjtet kontrast ind i en blodåre i armen. Kontrasten bruges til at vurdere gennemblødningen af forskellige organer, så man bedre kan skelne mellem sygt og rask væv. De informationer, røntgenstrålerne giver under scanningen, bliver samlet op af detektorer og behandlet i en avanceret computer, som omsætter data til billeder på en computerskærm. I timen op til scanningen skal du drikke 1 liter vand.

Hvis du skal have en CT-scanning med kontrast, har vi brug for en blodprøve, som måler dine nyres funktion. Ved normal nyrefunktion, skal blodprøven være taget inden for 3 måneder før undersøgelsen. Ved nedsat nyrefunktion må blodprøven ikke være mere end 8 dage gammel. Du kan få taget blodprøve ved egen læge eller nærmeste sygehus.

CPH DIA tilbyder CT-skanning af:
Hjerne
Bihuler
Lunger/ Brystkasse
Mave/ Bughule
Ryggen / nakke
Bækken
Knogler
Nyre og urinveje (CT- urografi)

Under og efter CT-skanningen

  • Scanningen kan tage fra 5-20 minutter.
  • Undersøgelsen foregår på et leje, hvor du ligger på ryggen med armene oppe over hovedet.
  • Åbningen på scanneren er ca. 70 cm bred og der er derfor god plads omkring dig. Det meste af kroppen vil være udenfor scanneren.
  • Det er vigtigt at ligge stille under scanningen. Lejet kører lidt frem og tilbage i scanneren, og du vil blive bedt om at holde vejret i intervaller på 10-20 sekunder.
  • Skal du have kontrast, vil dette kunne mærkes som en varme i kroppen, og enkelte kan få en metalsmag i munden. Der er ingen ubehag forbundet med scanningen.
  • Hvis du har fået kontrastvæske, skal du sidde og vente i 30 minutter efter scanningen. Lægen, der har henvist dig til scanning, får svaret på undersøgelsen.

Henvisning til CT-skanning

Hvis du skal have fortaget en CT-scanning, skal der altid forelægge en henvisning fra din egen læge eller en speciallæge. CPH Privathospitales speciallæger henviser direkte, hvis det vurderes, at der er behov for videre undersøgelse.

Her ses en kvinde, der får lavet en CT-skanning på cph:dia

Risiko for anvendelse af CT-skanning

CT-scannerens røntgenstråling er forbundet med en meget lille risiko for at udvikle kræft over en meget lang årrække. CT-scannernes udstyr er i dag af meget høj kvalitet og udviklet til at bruge så lidt stråledosis som muligt. CT-scanneren bliver konstant testet for uregelmæssigheder.

For ikke at udsætte personale og pårørende for unødig stråling, anvendes der blyforklæder til pårørende og personalet vil stå bag en bly-væg, når CT-scanningen fortages.

Størrelsen af stråledosis (den stråling som bremses og afsættes i kroppen), afhænger af hvilken type røntgenundersøgelse, der bliver fortaget. En CT-scanning vil altid afsætte mere stråledosis end en enkel røntgenoptagelse.