De fleste mennesker oplever at have hovedpine, men ofte er den af mild forbigående karakter uden behov for medicinsk behandling.

Hovedpine kan inddeles i forskellige typer. Primær hovedpine opstår uden påviselig sygdom, mens sekundær hovedpine har en påviselig sygdom som årsag.

Ca. 5 % af den voksne befolkning angiver at have hovedpine en eller flere gange om ugen. Blandt børn har 40 % haft hovedpine inden 7-årsalderen, og inden 15-årsalderen ligger tallet på 75 %.

Migræne og spændingshovedpine er omtrent lige udbredte og rammer kvinder langt hyppigere end mænd.

Hvorfor får man hovedpine?

Man ved, at der er adskillige områder i hovedet, der kan udløse smerter:

  • Huden
  • Slimhinder i bihulerne
  • Musklerne omkring hovedet
  • Blodårer udenfor kraniet og inde i kraniet
  • Selve kraniet
  • Nerver fra halsen

Mulige årsager afhænger af, hvilken type hovedpine, det er tale om.

Hvordan stilles diagnosen?

Neurologen stiller diagnosen hovedpine ud fra de symptomer, som du beskriver:

Hvis du ikke har gjort det i forvejen, vil neurologen ofte bede dig om at føre en hovedpine-dagbog med henblik på, om man kan spore nogle faktorer, der udløser dine anfald.

Derudover foretager neurologen også en klinisk undersøgelse. Hvis der skal foretages yderligere undersøgelser, er formålet at udelukke sekundære årsager til hovedpinen, der skal behandles i sig selv.

Hvad kan du selv gøre ved hovedpinen?

Når du har fået hovedpine, er det vigtigt at slappe af og tage den medicin, som neurologen har anbefalet dig eller som du har erfaring med hjælper bedst.

Du kan med fordel mindske forbruget af koffein (kaffe, te, cola og chokolade), motionere dagligt og leve regelmæssigt, specielt med hensyn til måltider og søvn. Du kan også opleve en gavnlig effekt af at dyrke afspænding som fx yoga eller evt. prøve akupunktur og zoneterapi.

 

Nedenfor kan du læse lidt om nogle af de forskellige hovedpinetyper.

Migræne

Migræne rammer oftest yngre til midaldrende mennesker og hyppigere kvinder end mænd. Der kan også ses en vis arvelighed af migræne.

I mere end 50 år har man vidst, at personer med migræne udskiller en øget mængde af det naturligt forekommende signalstof, serotonin, og at behandling med serotonin hjælper på smerterne.

Anfaldene optræder som regel som en énsidig hovedpine, hvor 1 ud af 4 har forvarsler (aura). Anfaldene varer 4-72 timer, og forekommer med ujævne intervaller. Provokerende faktorer er almindelige, og ledsages af lys- og lydoverfølsomhed eller af kvalme/opkastninger. Smerten føles ofte pulserende og under anfaldet kan lyd og lys være ubehageligt. Fysisk aktivitet forværrer hovedpinen.

Klyngehovedpine

Klyngehovedpine er relativ sjælden og rammer mænd 5-6 gange hyppigere end kvinder. Anfaldene varer 15-180 min, og optræder ofte om natten.

Klyngehovedpine kan behandles med indånding af ren ilt (fra skadestuen eller iltbomber i hjemmet) eller de almindelige midler imod migræne.

Kronisk hovedpine

Neurologen kan:

  • Behandle en evt. depression eller angsttilstand
  • Behandle forebyggende
  • Hjælpe med ophør af et evt. overforbrug af smertestillende medicin

Spændingshovedpine

Skyldes som regel stress og psykiske forhold og stramme nakkemuskler. Smerterne sidder ofte på begge sider af hovedet og beskrives som klemmende, trykkende, pressende.