Hovedpine

De fleste mennesker oplever at have hovedpine, men ofte er den af mild forbig√•ende karakter uden behov for medicinsk behandling.

Hovedpine kan inddeles i forskellige typer. Primær hovedpine opstår uden påviselig sygdom, mens sekundær hovedpine har en påviselig sygdom som årsag.

Vidste du, at…
Omtrent 5 % af den voksne befolkning angiver at have hovedpine en eller flere gange¬†om ugen. Blandt b√łrn har 40 % haft hovedpine inden 7-√•rsalderen, og inden 15-√•rsalderen ligger tallet p√• 75 %.

Migræne og spændingshovedpine er omtrent lige udbredte og rammer kvinder langt hyppigere end mænd.

Hvorfor får man hovedpine?

Man ved, at der er adskillige omr√•der i hovedet, der kan udl√łse smerter:

  • Huden
  • Slimhinder i bihulerne
  • Musklerne omkring hovedet
  • Blod√•rer udenfor kraniet og inde i kraniet
  • Selve kraniet
  • Nerver fra halsen

Mulige årsager afhænger af, hvilken type hovedpine, det er tale om.

Hvordan stilles diagnosen?

Neurologen stiller diagnosen hovedpine ud fra de symptomer, som du beskriver:

Hvis du ikke har gjort det i forvejen, vil neurologen ofte bede dig om at f√łre en hovedpine-dagbog med henblik p√•, om man kan spore nogle faktorer, der udl√łser dine anfald.

Derudover foretager neurologen ogs√• en klinisk unders√łgelse. Hvis der skal foretages yderligere unders√łgelser, er form√•let at udelukke sekund√¶re √•rsager til hovedpinen, der skal behandles i sig selv.

S√łg l√¶ge ved disse symptomer:
De fleste oplever hovedpine i ny og n√¶, men lider man af hyppig¬†sp√¶ndingshovedpine eller migr√¶ne kan man m√•ske v√¶re i tvivl, om man b√łr s√łge l√¶ge eller ej. Oplever du et eller flere af nedenst√•ende symptomer, b√łr du dog altid kontakte din egen l√¶ge.¬†

1. Anfald af hovedpine, som ikke reagerer på akut anfaldsbehandling.
Er du diagnosticeret med migr√¶ne og har f√•et medicin i tilf√¶lde af anfald, b√łr du kontakte egen l√¶ge hvis medicinen stopper med at virke


2. Hyppige anfald, som ikke reagerer på behandling med forebyggende medicin.
Det kan komme p√• tale med forebyggende medicin mod migr√¶ne, hvis du f√•r mere end 2-3 anfald om m√•neden. Stopper medicinen med at fungere, b√łr du kontakte egen l√¶ge.


3. Pludselig voldsom hovedpine.
Oplever du en¬†pludselig inds√¶ttende og intens hovedpine, og er du ikke i forvejen diagnosticeret med fx migr√¶ne b√łr du¬†kontakte egen l√¶ge.


4. Hovedpine, som forværres over uger.
√ėges hovedpinen i frekvens og intensitet over tid, b√łr du kontakte egen l√¶ge.


5. Hovedpine, som ikke skifter placering fra anfald til anfald.
Oplever du regelm√¶ssig hovedpine, og er smerten altid samme sted, s√• b√łr du kontakte egen l√¶ge.¬†

Hvad kan du selv g√łre ved hovedpinen?

Når du har fået hovedpine, er det vigtigt at slappe af og tage den medicin, som neurologen har anbefalet dig eller som du har erfaring med hjælper bedst.

Du kan med fordel mindske forbruget af koffein (kaffe, te, cola og chokolade), motionere dagligt og leve regelm√¶ssigt, specielt med hensyn til m√•ltider og s√łvn. Du kan ogs√• opleve en gavnlig effekt af at dyrke afsp√¶nding som fx yoga eller evt. pr√łve akupunktur og zoneterapi.

Hvilke hovedpinetyper findes der?

Hovedpine kan inddeles i forskellige typer. Primær hovedpine opstår uden påviselig sygdom, mens sekundær hovedpine har en påviselig sygdom som årsag. Nedenfor kan du læse lidt om nogle af de forskellige hovedpinetyper.

Migræne

Migræne rammer oftest yngre til midaldrende mennesker og hyppigere kvinder end mænd. Der kan også ses en vis arvelighed af migræne.

I mere end 50 √•r har man vidst, at personer med migr√¶ne udskiller en √łget m√¶ngde af det naturligt forekommende signalstof, serotonin, og at behandling med serotonin hj√¶lper p√• smerterne.

Anfaldene optr√¶der som regel som en √©nsidig hovedpine, hvor 1 ud af 4 har forvarsler (aura). Anfaldene varer 4-72 timer, og forekommer med uj√¶vne intervaller. Provokerende faktorer er almindelige, og ledsages af lys- og lydoverf√łlsomhed eller af kvalme/opkastninger. Smerten f√łles ofte pulserende og under anfaldet kan lyd og lys v√¶re ubehageligt. Fysisk aktivitet forv√¶rrer hovedpinen. L√¶s mere her.

Klyngehovedpine

Klyngehovedpine er relativ sjælden og rammer mænd 5-6 gange hyppigere end kvinder. Anfaldene varer 15-180 min, og optræder ofte om natten.

Klyngehovedpine kan behandles med indånding af ren ilt (fra skadestuen eller iltbomber i hjemmet) eller de almindelige midler imod migræne.

Kronisk hovedpine

Hvis du har hovedpine i mere end 15 dage om måneden i en periode, der er længere end 3 måneder i træk, betegnes tilstanden som kronisk hovedpine.

Ca. 3 – 5 % af verdens befolkning lider af kronisk hovedpine, men disse patienter udg√łr 70 – 80 % af patienterne i hovedpineklinikkerne.

På CPH Privathospital kan vores neurologer:

  • Behandle en evt. depression eller angsttilstand
  • Behandle forebyggende
  • Hj√¶lpe med oph√łr af et evt. overforbrug af smertestillende medicin

Spændingshovedpine

Skyldes som regel stress og psykiske forhold og stramme nakkemuskler. Smerterne sidder ofte på begge sider af hovedet og beskrives som klemmende, trykkende, pressende.

Få professionel og tryg behandling hos CPH Privathospital

Hos CPH Privathospital foreg√•r vores behandlinger altid p√• et h√łjt fagligt niveau. Har du sp√łrgsm√•l er du altid velkommen til at kontakte os.

M√łd vores neurologer

Vi er et team bestående af speciallæger, sygeplejersker og lægesekretærer.
Vi har alle mange års erfaring inden for de forskellige specialer og vi står klar til at hjælpe dig.

Peter Zeeberg
Neurologi
Saad Al Hamdany
Neurologi