Vi afskaffer pap- og plastikkrus på CPH Privathospital ApS
På CPH Privathospital arbejder vi hver dag på at forbedre de bæredygtige initiativer. Vi arbejder ud fra vores bæredygtighedsstrategi, der er lavet med inspiration i FN’s verdensmål og udgør en overordnet ramme for hospitalets bidrag til den grønne omstilling.
Vores bæredygtighedsstrategi skal sætte rammen for, hvordan hospitalet arbejder helhedsorienteret og forpligtende med sit bidrag til den grønne omstilling.
Strategien rummer 5 hovedmål, som hver især understøttes af en række konkrete initiativer.
Vi har et bæredygtighedsudvalg, der består af grønne ildsjæle, der repræsenterer forskellige faggrupper på hospitalet. Udvalget skal sikre, at fokusområder bliver prioriteret og bæredygtige initiativer bliver udviklet og implementeret.
Vores nyeste tiltag er afskaffelse af brugen af pap- og plastikkrus, som vi på månedsbasis desværre har brugt en virkelig stor mængde af.
Vi har i stedet indkøbt industriopvaskemaskine til formålet, både for at kunne følge med i mængden af opvask, men også for at overholde hygiejnekrav om særlig høj temperatur ved opvask.