HPV-infektion

HPV (Human Papillomavirus) er en meget almindelig virus, som de fleste seksuelt aktive kvinder vil blive smittet med på et tidspunkt i livet. I langt de fleste tilfælde bekæmper kroppens immunforsvar infektionen, uden at den giver symptomer eller kræver behandling. Hos nogle kvinder kan HPV-infektionen dog blive vedvarende og med tiden føre til celleforandringer i livmoderhalsen.

Der findes mange forskellige typer af HPV. Nogle typer kan give kønsvorter, mens andre er forbundet med udvikling af celleforandringer og i sjældne tilfælde livmoderhalskræft. Derfor er det vigtigt at følge de anbefalede kontroller, hvis du får påvist HPV.

Vaccination mod livmoderhalskræft, dvs mod de typer HPV virus som øger risikoen for cellerforandringer, indgår i dag som en del af børnevaccinationsprogrammet.

HPV-infektion giver som regel ingen symptomer og opdages oftest i forbindelse med screening for livmoderhalskræft eller ved en celleprøve fra livmoderhalsen.

Hos CPH Privathospital tilbyder vi vurdering og rådgivning ved:

  • Påvist HPV-infektion
  • Vedvarende HPV-infektion
  • HPV kombineret med celleforandringer
  • Unormale prøvesvar fra livmoderhalsen
  • Behov for kolposkopi og yderligere udredning
  • Ønske om second opinion

Ved konsultationen gennemgår speciallægen dine prøvesvar og sygehistorie og vurderer behovet for yderligere undersøgelser eller opfølgning. Hvis det er relevant, kan der foretages kolposkopi og eventuelt tages vævsprøver fra livmoderhalsen.

Mange kvinder bliver bekymrede, når de får påvist HPV. Det er vigtigt at vide, at en HPV-infektion er meget almindelig, og at langt de fleste infektioner forsvinder af sig selv. Formålet med udredningen er at identificere de kvinder, som har behov for tættere kontrol eller behandling.

Du bør overveje en vurdering hos en speciallæge, hvis:

  • Du har fået påvist HPV ved screening
  • Du har vedvarende HPV-infektion
  • Du har fået besked om celleforandringer
  • Du ønsker rådgivning om dine prøvesvar
  • Du er usikker på det anbefalede kontrolforløb

Hos CPH Privathospital får du en grundig vurdering og individuel rådgivning, så du får klarhed over dine prøvesvar og den videre plan. Kontakt os, hvis du har fået påvist HPV og ønsker hurtig afklaring, rådgivning eller opfølgning hos en speciallæge i gynækologi.t påvist HPV eller celleforandringer og ønsker hurtig afklaring, undersøgelse eller opfølgning.

Mød vores team

På CPH Privathospital består vores team af speciallæger, sygeplejersker og lægesekretærer.
Vi har alle mange års erfaring inden for de forskellige specialer og står altid klar til at hjælpe dig. Din garanti for hurtig og omsorgsfuld behandling.

Læge ikke fundet
—
Læge ikke fundet
—
Læge ikke fundet
—