Kolposkopi og biopsi
Kolposkopi er en specialiseret undersøgelse af livmoderhalsen, som anvendes til at vurdere celleforandringer og andre forandringer i vævet. Undersøgelsen foretages typisk, hvis en celleprøve har vist celleforandringer, hvis der er påvist HPV, eller hvis der er behov for en nærmere undersøgelse af livmoderhalsen.
Ved en kolposkopi undersøger gynækologen livmoderhalsen med et specialmikroskop, som giver mulighed for at se selv små forandringer i vævet. Undersøgelsen foregår ambulant og kræver ikke bedøvelse.
Hvis lægen ser områder, der bør undersøges nærmere, kan der tages en biopsi. En biopsi er en lille vævsprøve fra livmoderhalsen, som sendes til mikroskopisk analyse. Svaret på vævsprøven hjælper med at afgøre, om der er tale om normale forhold, lette celleforandringer eller forandringer, som kræver behandling eller opfølgning.
Hos CPH Privathospital tilbyder vi kolposkopi og biopsi ved:
- Celleforandringer påvist ved screening
- HPV-infektion med behov for nærmere udredning
- Mistanke om forstadier til livmoderhalskræft
- Afvigende prøvesvar fra livmoderhalsen
- Kontrol efter tidligere celleforandringer eller behandling
- Kontaktblødning
Mange kvinder er bekymrede for undersøgelsen, men en kolposkopi opleves som regel på samme måde som en almindelig gynækologisk undersøgelse. Hvis der tages en biopsi, kan der forekomme lette smerter eller menstruationslignende kramper i kort tid efter undersøgelsen.
Du vil blive tilbudt lokalbedøvelse.
Formålet med kolposkopi og biopsi er at stille en sikker diagnose og sikre, at eventuelle celleforandringer opdages og behandles i tide.
Hos os bliver du mødt af en erfaren speciallæge i gynækologi, som guider dig trygt gennem hele forløbet og sikrer, at du får grundig information om både undersøgelsen og de eventuelle prøvesvar.
Kontakt os, hvis du er blevet anbefalet kolposkopi, har fået påvist HPV eller celleforandringer, eller ønsker en hurtig vurdering hos en speciallæge i gynækologi.
Mød vores team
På CPH Privathospital består vores team af speciallæger, sygeplejersker og lægesekretærer.
Vi har alle mange års erfaring inden for de forskellige specialer og står altid klar til at hjælpe dig. Din garanti for hurtig og omsorgsfuld behandling.