Smerter i hoften?

Problemer med smerter i og omkring hoften kan skyldes flere ting som f.eks. slidgigt, overbelastningsskade eller irritation af muskel, sene, slimsæk eller ledbånd.  
 
Uanset om symptomerne er opstået akut eller er af længerevarende karakter, bør du ses af en speciallæge i ortopædkirurgi. Vores speciallæger står klar til at hjælpe dig, så du hurtigt kan få stillet den rigtige diagnose og dermed den rette behandling, uanset om du selv betaler, har en sundhedsforsikring eller kommer gennem den offentlige ventetidsgaranti.

Undersøgelse

Da smerter i hoften kan skyldes mange forskellige årsager, kan det være nødvendigt for speciallægen at foretage flere forskellige undersøgelser. Typisk vil speciallægen bestille en billeddiagnostisk undersøgelse, fx MR-skanning, røntgen eller ultralydsskanning.

Behandling

Behandling af din hoftelidelse kan være anti-inflammatorisk medicin, blokadebehandling med binyrebarkhormon, fysioterapi eller operation.
 
Hvis du har slidgigt i hoften, er vi på CPH Privathospital specialister i udskiftning af hofteleddet til et såkaldt kunstigt led. Vi anvender de mest skånsomme teknikker og en af de mest veldokumenterede hofteproteser. Ved udskiftning af hofteleddet er du indlagt et døgn på vores sengeafdeling.

Speciallægen vil nøje informere dig om behandlingsmulighederne.