Har du pådraget dig en meniskskade kan det give smerter og hævelse. Mindre meniskskader kan hele af sig selv. Hvis du har en meniskskade som kræver operation kan vores knæspecialister operere dig ved hjælp af den skånsomme kikkertmetode

Hvad er en meniskskade? 

Den hyppigste årsag til knæskader er en meniskskade. I knæet findes to menisker, som er elastiske og faste skiver. Meniskernes funktion er at fordele vægten i knæet, så brusken slides mindre. Meniskerne er også vigtige for om at knæet er stabilt. Der kan opstå revner på tværs eller langs af menisken. Skader kan opstå i den tynde kant, som ligger mod knæets midte. Et lille stykke af menisken kan så komme i klemme mellem ledfladerne når knæet bevæges. Der kan komme aflåsninger af knæet 

Symptomer på meniskskade

De mest almindelige symptomer på meniskskade vil være en stikkende smerte i knæet og hævelse. Du vil opleve, at smerterne kan komme og gå, dog kan tilstanden forværres ved fysisk aktivitet.  
Du kan også opleve smerter ved trappegang, aflåsninger, klik og knæsvigt, hvor knæet giver efter under dig.  
 
Hvis du oplever aflåsninger eller pludselig voldsom hævelse, bør du hurtigst muligt tilses af en ortopædkirurg. 

Undersøgelse

Ved en klinisk undersøgelse af knæet og din sygehistorie kan ortopædkirurgen relativ sikker diagnose, men ofte vil det være nødvendigt med en ultralydsskanning og/eller MR-skanning.  

Behandling

Man kan reparere meniskskaden ved hjælp af en såkaldt kikkertoperation i knæet. Her vil kirurgen fjerne den del af menisken som er gået i stykker.