Om urinveje
Urinvejene kan rammes af en lang række sygdomme fra tilfælde af blærebetændelse, smertetilstande i flankerne eller vandladningssymptomer til mere alvorlige kræftsygdomme.

Sygdomme i urinvejene varetages oftest af det kirurgiske urologiske speciale, og nyresygdomme overvejende af det medicinske nefrologiske speciale.

Urinvejsinfektion, og let nedsat nyrefunktion, kan ofte behandles via egen læge, men ved mere komplicerede tilstande er der behov for undersøgelser og behandlinger foretaget ved specialist, herunder sygdomme i prostata.

Blod i urinen

Nyrerne filtrerer affaldsstoffer fra blodet og omdanner disse til urin. Urin transporteres fra nyrerne gennem urinlederne til blæren, og ved vandladning kvitteres urin via urinrøret. Blod i urinen kan således stamme fra hele urinvejssystemet

Hvad er blod i urinen?

Blod i urinen – eller hæmaturi – skal som hovedregel undersøges nærmere, men er ikke nødvendigvis udtryk for alvorlig sygdom. Der skelnes mellem:

  • Makroskopisk hæmaturi, som er synligt blod i urinen ved én, flere eller alle vandladninger.
  • Mikroskopisk hæmaturi, som er usynligt blod i urinen konstateret ved enten mikroskopi af urinen eller kemisk undersøgelse (urinstix)

Symptomer på blod i urinen

Symptomer på blod i vandet varierer fra ingen til smerter i flanker eller over blæren til vandladningsgener.

Hvad er de typiske årsager til blod i urinen?

Hæmaturi kan forekomme ved:

  • Tilfældigt fund uden tilgrundliggende sygdom
  • Intensiv langvarig fysisk aktivitet
  • Nyre- eller blæresten
  • Medicinske nyresygdomme
  • Blærebetændelse eller urinvejsinfektion
  • Godartet forstørrelse af prostata
  • Polypsygdomme og kræft i nyre eller urinveje

Undersøgelse og behandling

Vi tilbyder undersøgelser med henblik på at identificere en tilgrundliggende årsag. Undersøgelserne inkluderer kikkert-undersøgelse af blæren (cystoskopi) og røntgenundersøgelse. Behandling afhænger altid af årsagen.

Samme læge og hurtig behandling

Uanset om symptomerne er opstået akut eller er af længerevarende karakter, bør du ses af en speciallæge i urologi. Vores speciallæger står klar til at hjælpe dig, så du hurtigt kan få stillet den rigtige diagnose, uanset om du er privatbetaler, har en sundhedsforsikring eller kommer gennem den offentlige ventetidsgaranti.

Alle undersøgelser kan foregå på CPH Privathospital, og du har derfor samme erfarne speciallæge gennem hele forløbet.

Mød vores urologer

Vi er et team bestående af speciallæger, sygeplejersker og lægesekretærer. Vi har alle mange års erfaring inden for de forskellige specialer og vi står klar til at hjælpe dig.

Peter Thind
Urologi
Kim Krarup
Urologi
Mikael Aagaard
Urologi
Muhammad Al-hamadani
Urologi
Læge ikke fundet
Vladimir Karas
Urologi
Mehdi Nabipour
Urologi
Læge ikke fundet