Kikkertundersøgelse af ankel

Der kan være mange årsager til smerter i ankelleddet. Det er ikke i alle tilfælde at en operation/kikkert undersøgelse er nødvendigt. Årsagen til smerter er ofte ledbånds- eller bruskskader, som kan opstå efter forvridninger eller slag.

Smerterne kan også være en følge af længerevarende ledbåndsskader. Ankelleddet kan være løst, eller smerterne kan være på grund af folder i slimhinden, der kan komme i klemme i ankelleddet.

Symptomer

Smerter, hævelse og løshed er de mest almindelige symptomer. De kan opstå akut ved forvridninger eller gradvist som følge af begyndende slid.

Undersøgelse

Det første der skal ske, er en grundig undersøgelse og gennemgang af din problematik ved en af vores ortopædkirurger.                                                                                                                  Det er ofte vanskeligt at stille den konkrete diagnose ved at undersøge ankelleddet og ved hjælp af røntgenbillede. Derfor foretages ofte en MR-skanning af ankelleddet, som giver et bedre billede af situationen inden vi træffer beslutning om eventuel operation. Desuden forsøger vi i en del tilfælde genoptræning, før vi afgør, om det er nødvendigt at operere.

Behandling

Ved en operation/kikkertundersøgelse kan lægen stille en diagnose eller få en diagnose bekræftet. I mange tilfælde kan man foretage operation via kikkerten, men kikkertundersøgelsen er ikke altid i sig selv helbredende.

Er der for eksempel omfattende bruskskader, kan sygdommen ikke helbredes. Finder man derimod en ledmus (løse bruskstykker) eller irriterede slimhinde folder, kan det fjernes med det samme.     

Ved operationen føres kikkerten ind i ankelleddet via to små huller (3-4 mm) på forsiden af ankelleddet. Det er dog indimellem nødvendigt at gøre hullerne til ankelleddet større, for eksempel hvis der skal fjernes en større ledmus.

Operationen varer cirka 30-60 minutter, afhængig af indgrebet.

Tilfredshedsundersøgelse
Ca. 80-85 % af patienterne bliver tilfredse med resultatet af operationen. Omkring 15% af patienterne føler ikke, at de har opnået det resultat, de forventede fordi der fortsat har smerter i en vis grad.

Man skal være tålmodig i en periode på op til 6 måneder efter en kikkertundersøgelse. I nogle tilfælde bliver tilstanden langsomt bedre. Du vil efter operation blive henvist til genoptræning ved en fysioterapeut.

Vær opmærksom på, at hvis du får sår eller rifter på foden, skal du kontakte os, da det kan betyde, at operationen må udsættes.

Efter operationen

Efter operationen vil du få supplerende smertebehandling, hvis der er behov for det.

Efterbehandlingen afhænger også af, hvilke forandringer der findes i forbindelse med operationen, og hvilket indgreb der foretages inde i ankelleddet.

De første 3 dage efter en kikkertundersøgelse af ankelleddet bør du holde dig i ro. Du må kun støtte let på foden, og du skal undgå enhver form for bevægelse i ankelleddet Derefter kan du fjerne støttebindet, og du må begynde med forsigtig bevægetræning med stigende belastning.

Trådene fjernes efter ca. 10-12 dage i ambulatoriet eller hos din læge.

Du kan forbygge hævelse ved at holder du foden højt de første dage efter operationen.

Meget få % får påvirkning af en lille nervegren på forsiden af ankelleddet, og det kan give en følelse af, at huden på foden sover, i det område nerven forsyner. Det vil dog som regel klinge af.

Har du spørgsmål til behandlingen er du altid velkommen til at kontakte os her.

Mød vores rygkirurg

i er et team bestående af speciallæger, sygeplejersker og lægesekretærer.
Vi har alle mange års erfaring inden for de forskellige specialer og vi står klar til at hjælpe dig

Kjeld Dons
Rygkirurgi