Astma, allergi og lungesygdomme – effektiv behandling hos CPH Privathospital
Lungerne er essentielle for livet – uden luft, intet liv. Lungernes sundhed er derfor afgørende, og i Danmark er astma og KOL blandt de mest almindelige lungesygdomme. Vidste du, at danske kvinder har den højeste dødelighed af KOL i hele EU? Det understreger, hvor vigtigt det er at opdage og behandle lungesygdomme så tidigt som muligt.
Lungesygdomme: Astma og KOL
Astma og allergi er ofte nært forbundne. Mange oplever, at allergi kan både udløse og forværre astma, eksem og nældefeber. Hos CPH Privathospital er vores specialister i astma, allergi og lungesygdomme klar til at hjælpe dig. Vi tilbyder en hurtig konsultation, så du hurtigt kan få den rette behandling og forbedre din livskvalitet.
Hvordan fungerer lungerne?
Lungerne er et fleksibelt netværk af fibre, som kan udvide sig med 4-5 liter, når du trækker vejret dybt. Med over 500 millioner lungeblærer arbejder lungerne for dig ved at:
- Transportere ilt fra indåndingsluften til blodet og fjerne affaldsstoffet kuldioxid fra blodet til udåndingsluften.
- Støtte de mindste luftveje, så de ikke kollapser under vejrtrækningen.
Vejrtrækningen skal være uforhindret for at kroppen kan fungere optimalt. Svær overvægt, astma, KOL og endda mavesyre-reflux kan påvirke lungefunktionen og nedsætte livskvaliteten.
Eksperthjælp og behandling på CPH Privathospital
På CPH Privathospital tilbyder vi udredning og behandling af lungesygdomme på højeste faglige niveau. Vores patienter kan enten selv betale, bruge deres sundhedsforsikring eller komme gennem den offentlige ventetidsgaranti.
Mød vores læger
Vi er et team bestående af speciallæger, sygeplejersker og lægesekretærer.
Vi har alle mange års erfaring inden for de forskellige specialer og vi står klar til at hjælpe dig.