Skæv næseskillevæg

En skæv næseskillevæg kan være generende og medføre nedsat luftpassage i næsen.  Ofte ved man ikke, at man har en skæv næseskillevæg, før man får det undersøgt hos en læge.

Hvad er en næseskillevæg?

Næsehulen er delt i to halvdele af en næseskillevæg, som består dels af brusk, dels af knogle. Næseskillevæggens brusk vokser hele livet.

Typiske årsager til skæv næseskillevæg

Idet næseskillevæggens brusk vokser videre hele livet, kan den gradvist begynde at folde og bøje, hvis der ikke er plads til den i næsen. 
 
Sportsskader og øvrige skader på næsen kan også medføre indre skævhed i næsen. Indre skævhed i næsen kan medføre dårlig plads og dermed formindsket luftpassage i næsen.

Symptomer og gener

Næseskillevæggen kan godt være skæv, uden at det giver symptomer, og samtidig behøver næsens ydre ikke at være ændret, selvom næsen er skæv indvendig. 
 
Ved moderat til kraftig skævhed i næsens indre, hæmmes luftpassagen gennem næsen, hvilket kan give gener med vejrtrækning gennem næsen. Man kan forsøge medicinsk behandling med næsespray for at øge luftpassagen gennem næsen. Såfremt næsespray ikke afhjælper problemet, kan operation af næseskillevæggen være en løsning. 

Behandling

Operationen foregår i fuld narkose via næseboret, hvorved de forvoksede områder i næseskillevæggen korrigeres, trimmes og rettes op. 

Samme læge og hurtig behandling

Uanset om symptomerne er opstået akut eller er af længerevarende karakter, bør du ses af en speciallæge i øre-næse-hals. Vores speciallæger står klar til at hjælpe dig, så du hurtigt kan få stillet den rigtige diagnose, uanset om du er privatbetaler, har en sundhedsforsikring eller kommer gennem den offentlige ventetidsgaranti.

Alle undersøgelser kan foregå på CPH Privathospital, og du har derfor samme erfarne speciallæge gennem hele forløbet.

Mød vores læger

Vi er et team bestående af speciallæger, sygeplejersker og lægesekretærer.
Vi har alle mange års erfaring inden for de forskellige specialer og vi står klar til at hjælpe dig.

Malene Kirchmann
Øre-næse-hals
Claudia Becker
Øre-næse-hals