Achillesseneskader

En achillesseneskade kan være flere forskellige ting. En akut ruptur/sprængning af achillessenen kan behandles konservativt eller med operation og sammensyning.

Det er vigtigt, at skaden tilses indenfor de første dage af læge og ultralydsskannes, for at vurderer om operation skal effektueres. I tilfælde af operation bør dette ske indenfor den første uge.

Hvis en helt overrevet sene ikke bliver opereret, kan kraften i lægmuskulaturen i det efterfølgende forløb nedsættes betragteligt. Dette kan hos en motionsaktiv efterfølgende være yderst hæmmende.

Achillessene smerter over længere tid kan der være flere forskellige årsager til. Det kan være en irritation i selve senen, foran senen eller ved til hæftningen på hælknoglen. Den første og bedste undersøgelse for at se hvad der er galt er en ultralydsundersøgelse.

Symptomer på en achillesseneskade?

En sprængning af achillessenen er man sjældent i tvivl om hvis den rives over. Man mærker et tydeligt smæld, og skarp smerte. Det er svært at gå og kraften i læggen er næsten helt væk. Oftest tror patienten at der er tale om et slag bagfra.

Oftest er der tale om en længerevarende gradvis opbygget irritation i eller omkring achillesenen, hvor motion bliver mere og mere svært at udføre på grund af tiltagende stivhed eller smerter.

Hvordan foregår undersøgelsen

Konsultation hos en ortopædkirurg er første skridt på vejen til udredning. Ultralydsscanning er et “must”, og kan eventuelt suppleres med en MR scanning.

Hvordan behandler man en achillesseneskade?

Ved total overrivning af senen hos yngre sportsaktive er operation standardbehandlingen, med aflastning i skinne/støvle i efterfølgende 6 uger, med gradvis opretning af ankel hældningen til 90 grader.

Konservativ behandling kan være en mulighed, hvor man bandagerer anklen i 8 uger, med gradvis opretning fra spidsfod til 90 grader.

De kroniske irritationer af achillessenen, behandles ud fra ultralydsscannings fundet. Der kan være tale om et længere genoptræningsforløb, blokade behandling, ESWT behandling, HVI (high volume injektion) eller operation.

Tryg og hurtig afklaring

På CPH Privathospital har vi specialister i ankelkirurgi. De anvender kun de mest skånsomme teknikker, som giver færre smerter efter operationen, mindre ar, hurtigere genoptræning og bedre resultater. Kontakt os i dag for hurtig afklaring.

Vores speciallæger står klar til at hjælpe dig, så du hurtigt kan få stillet den rigtige diagnose, uanset om du er privatbetaler, har en sundhedsforsikring eller kommer gennem den offentlige ventetidsgaranti.

Alle undersøgelser kan foregå på CPH Privathospital, og du har derfor samme erfarne speciallæge gennem hele forløbet.

Mød vores ortopædkirurger

Vi er et team bestående af speciallæger, sygeplejersker og lægesekretærer.
Vi har alle mange års erfaring inden for de forskellige specialer og vi står klar til at hjælpe dig.

Søren Winge
Ortopædkirurgi
Jesper Bildsø
Ortopædkirurgi
Allan Ibsen Sørensen
Ortopædkirurgi
Peter Basse
Ortopædkirurgi
Jens Nørgård
Ortopædkirurgi
Rasmus Mikkelsen
Ortopædkirurgi