Hulfod

Tilstanden hulfod viser sig ved at foden har en unormal, høj svang med stejle mellemfodsknogler, hvilket betyder at der sker en fejlbelastning af bagfod, mellemfod og forfod. Hulfod kan være medfødt og er som oftest arvelig.

Tilstanden kan også opstå pga. visse nervemuskellidelser såsom Charcot Marie Tooth eller spastiske lammelser. Her giver overaktive nerveimpulser et konstant træk på tæerne, så de skubber på mellemfoden, hvorved den kommer til at stå mere stejlt. Over tid bliver tilstanden permanent, og hulfoden er dannet.

Symptomer på hulfod

Symptomerne svinger fra ingen til svære smerter i mellemfod, under forfod og i hælen. Oftest ses der symptomer som:

  • Klotæer og/eller hammertæer
  • Stram achillessene

Hvordan behandler man hulfod?

Vores ortopædkirurger anbefaler i mange tilfælde, at man først forsøger med indlæg evt. kombineret med fysioterapi.

Tidligere bestod behandlingen af hulfod med fysioterapi, indlæg til støtte af svangen eller omfattende stivgørende operationer. I dag er der kommet mere viden på området og vi har et større spektrum af behandlinger i form af korrigerende/oprettende operationsteknikker.

Er hulfoden meget udtalt, kan en stivgørende operation dog stadig være bedste løsning.

Mød vores ortopædkirurger

Vi er et team bestående af speciallæger, sygeplejersker og lægesekretærer.
Vi har alle mange års erfaring inden for de forskellige specialer og vi står klar til at hjælpe dig.

Jesper Bildsø
Speciallæge i ortopædkirurgi
Søren Winge
Speciallæge i ortopædkirurgi
Allan Ibsen Sørensen
Speciallæge i ortopædkirurgi
Peter Basse
Speciallæge i ortopædkirurgi
Jens Nørgård
Speciallæge i ortopædkirurgi
Læge ikke fundet