Lider du af slidgigt i lænden? Så har du formentlig symptomer som følelsen af tunge og trætte ben, når du bevæger dig, ligesom du kan have svært ved at gå langt og har smerter i lænden. Læs om årsag og mulige behandlinger hos CPH Privathospital. Hos os er du blandt venlige og erfarne hænder.
Slidgigt (artrose) er en gigtsygdom, hvor brusk og væv omkring leddene langsomt bliver nedbrudt. Ved slidgigt i lænden er det selve rygsøjlen, der er ramt. Her bliver rygsøjlens diskusskiver slidt ned, hvilket i nogle tilfælde giver dig smerter, og du har sværere ved at bevæge dig.
Slidgigt kan ikke blive helbredt, men du kan lindre smerterne og bremse udviklingen af symptomerne. Hos CPH Privathospital tilbyder vi blandt andet en grundig forundersøgelse, hvor du bliver tilbudt professionel fysioterapi og øvelser af en fysioterapeut. På den måde kan du “lettere” leve med gigten og forbedre din livskvalitet.
Sker der ikke nogen forbedringer, så vil du blive tilbudt en stivgørende operation. Navnet skyldes, at operationen vil forsøge at stabilisere/stivgøre ryggen – enten efter ledskred mellem to ryghvirvler eller ved slidmæssige forandringer i rygsøjlen. Derfor bliver operationen også kaldt for en stabiliserende rygoperation og en deseoperation.
Ønsker du undersøgelse eller behandling af dine ryglidelser? Du er altid velkommen til at ringe til os inden for åbningstiderne. Uanset om du er en offentlig patient eller privat.
Derfor kan du få slidgigt i lænden
For at forstå hvorfor slidgigt i lænden opstår, skal vi først blive klogere på menneskets ryg. Din rygsøjle består af 24 knoglehvirvler, der hænger sammen i led. Mellem hver af disse hvirvler sidder de såkaldte diskus, som er en form for bløde bruskskiver. De fungerer som støddæmpere og gør rygsøjlen bevægelig og fleksibel.
Derfor gør det ondt, når du for eksempel bevæger ryggen og har slidgigt. Dine ryghvirvler bliver nemlig ikke i nær så høj grad aflastet af de bløde bruskskiver. Samtidig har nerverne i ryggen ikke den plads, som de under normale omstændigheder har.
Som udgangspunkt er der ikke nogen klar årsag til, hvorfor nogle af os får slidgigt, mens andre ikke gør. Men der kan være flere grunde, som er med til at øge risikoen for slidgigt i ryghvirvlerne. Det kan blandt andet være:
- Hårdt fysiske arbejde, tunge løft eller belastende flytning
- Risiko for en arvelig sygdom og dårlig produktion af ledbrusk
- Pludselige skader direkte på lænderyggen fra for eksempel en ulykke
- Alderdom og langsom, naturlig slid af leddene
Det er sjældent, du behøver en operation for gigt i lænden. Du kan nemlig ofte holde dine smerter nede med regelmæssig træning og de rette øvelser. Oplever du ingen effekt, eller har du mange smerter? Så vil vi hos CPH Privathospital gøre vores bedste for at forbedre din livskvalitet. Kontakt os på telefon her, og hør nærmere om dine muligheder.
Hold øje med symptomer på slidgigt i lænden
Du kan godt have en normal hverdag uden at mærke til symptomerne på slidgigt i lænden. Det sker faktisk for en del. Udviklingen er ofte langsom, og smerterne kan være flere år om at udvikle sig. Andre oplever symptomer som:
- Smerter i lænden og ømhed omkring musklerne
- Smerter der stråler ud i et eller begge ben og arme
- Ændret følesans ud i arme eller ben
- Det gør mere ondt, når du går, og benene føles trætte samt tunge
Oplever du nogle af disse tegn på slidgigt i lænden? Så er det vigtigt, at du kontakter en læge med erfaring i rygsygdomme. Efter diagnosen kan han eller hun så fortælle dig, om du har brug for fysioterapi eller en stivgørende rygoperation. På den måde får du både den rette udredning og bedste behandling.
Hos CPH Privathospital tilbyder vi også behandling og operation af diskusprolaps i lænden samt nakken. Nogle af symptomerne kan være de samme, og du bør derfor få dine rygproblemer undersøgt af en ekspert.
Stivgørende operation i lænden med faglig ekspertise
Heldigvis behøver du sjældent blive opereret, selvom du har slidgigt. Nogle gange kan en periode med træning og øvelser nemlig være nok til at mindske din smerte. Dog kan det være nødvendigt med en stabiliserende rygoperation, hvis du har for ondt i ryg og ben.
Operationen foregår i fuld bedøvelse og varer omkring en til tre timer. Her vil vores speciallæge enten danne en knoglebro (uinstrumenteret dese) eller sætte skruer og skinner (instrumenteret dese) i ryggen. Formålet er at stabilisere det eller de led i ryggen, som er årsag til dine smerter. Alt dette vil du dog få uddybet og personligt vurderet, når vi taler sammen med dig.
Til forundersøgelsen vil vi sammen med dig nøje gennemgå fordele og ulemper ved operationen. Har du eventuelle spørgsmål undervejs, så besvarer vores erfarne specialister dig så godt som muligt. Vi tager os nemlig tid til den personlige dialog, så du føler dig mest mulig sikker under hele forløbet. Det vil derfor også være din samme rygkirurg, der følger dig fra start til slut.
Læs mere om vores speciale i rygkirurgiske indgreb, og hør mere om dine muligheder for en god behandling hos os. Hvad end du er forsikringspatient, offentlig eller privat patient.
Mød vores rygkirurg
i er et team bestående af speciallæger, sygeplejersker og lægesekretærer.
Vi har alle mange års erfaring inden for de forskellige specialer og vi står klar til at hjælpe dig