Mistet smags- og lugtesans

Har du mistet din lugtesans eller din smagssans? Vil du have dine sanser igen? Få det undersøgt og behandlet hos vores specialister på CPH Privathospital.

Omtrent hver 10. dansker kæmper med nedsat lugtesans og ca. 1 ud af 100, har slet ingen lugtesans. I de fleste tilfælde kan disse personer heller ikke smage noget.

Nedsat lugte-/smagssans kan være enormt hæmmende og medvirke til nedsat livskvalitet og frustration. På CPH Privathospital tilbyder vores speciallæger undersøgelse for og udredning af din mistede lugtesans. Hvis vi kan finde en årsag, kan vi ofte iværksætte en behandling for at genvinde lugtesansen og give dig både dit humør og din livsglæde tilbage igen.

Smagssans

Vi har fem grundsmage i smagssansen:  sødt, surt, salt, bittert og umami. Smagssansen sidder i sanseceller i tungens slimhinde og smagssignaler sendes herfra til hjernen. 

Lugtesans

Hvis man har normal lugtesans, kan man registrere mange millioner forskellige dufte. Lugtesansen sidder højt oppe i næsens slimhinder i sanseceller som sender de oplevede lugtesignaler til hjernen. 

Lugte- og smagssansen samarbejder omkring sanseoplevelsen, så forstyrrelser i lugtesansen kan påvirke smagssansen. Der kan være mange årsager til mistet lugtesans. 

Årsager til mistet lugtesans:

  • Irritation/inflammation og hævelse i næsens slimhinder – kan skyldes allergi eller kan optræde efter influenza/langvarig forkølelse – læs mere her : tæthed i næsen og næseallergi.
  • Kronisk bihulebetændelse og næsepolypper.
  • Hovedtraumer/hjernerystelse kan påvirke lugtenerverne som er følsomme over for tryk og hævelse
  • Inhalation af lokalirriterende stoffer i omgivelserne
  • Medicin – flere typer medicin kan nedsætte lugtesansen eller ændre lugteoplevelsen
  • Efter operation – forekommer sjældent efter neurokirurgiske indgreb eller næseoperationer

Undersøgelse af mistet lugtesans

På CPH Privathospital tilbyder vores speciallæger undersøgelse for og udredning af din mistede lugtesans. Hvis vi kan finde en årsag, kan vi ofte iværksætte en behandling for at genvinde lugtesansen. 

Undersøgelsen inkluderer:

  • Omfattende optagelse af sygehistorie/historik i forbindelse med den mistede lugtesans
  • Grundig undersøgelse af næse og næsesvælg med kikkert hos speciallæge i øre-næse-halssygdomme
  • Allergipriktest/blodprøver

Supplerende undersøgelser kan være:

  • CT-scanning og/eller MR-scanning
  • Eventuel vurdering ved allergolog eller neurolog
  • Konklusion og målrettet iværksættelse af mulig behandling

Samme læge og hurtig behandling

Uanset om symptomerne er opstået akut eller er af længerevarende karakter, bør du ses af en speciallæge i øre-næse-hals. Vores speciallæger står klar til at hjælpe dig, så du hurtigt kan få stillet den rigtige diagnose, uanset om du er privatbetaler, har en sundhedsforsikring eller kommer gennem den offentlige ventetidsgaranti.

Alle undersøgelser kan foregå på CPH Privathospital, og du har derfor samme erfarne speciallæge gennem hele forløbet.

Mød vores læger

Vi er et team bestående af speciallæger, sygeplejersker og lægesekretærer.
Vi har alle mange års erfaring inden for de forskellige specialer og vi står klar til at hjælpe dig.

Malene Kirchmann
Øre-næse-hals
Claudia Becker
Øre-næse-hals