Næseallergi

Næseallergi er en hyppig tilstand og kan ramme alle.  Symptomerne på allergi i næsen debuterer oftest i voksenalderen, men i visse tilfælde har man allerede gener fra næseallergi som teenager. Allergien kan skyldes pollen og være sæsonbetonet eller være af mere kronisk karakter. Det kan være vanskeligt, at indkredse hvad allergien skyldes.

En grundig kortlægning af symptomer og undersøgelse af næsen er nødvendig for at komme videre.

Symptomer på næseallergi

  • Dårlig luftpassage i næsen
  • Hyppig nysen
  • Næse der løber
  • Nedsat lugtesans

Oplever du symptomer enten af kronisk eller periodisk karakter, kan der være tale om allergi i næsen.

Undersøgelse

Du tilbydes en ambulant konsultation med gennemgang af dine symptomer fra næsen og med en kikkertundersøgelse af din næse. Hvis der er mistanke om, at du også har bihuleproblemer, vil undersøgelsen blive suppleret med en CT scanning af bihulerne.

Behandling

CPH Privathospital tilbyder en konsultation i vores øre-næse-hals ambulatorium med gennemgang af dine gener samt en undersøgelse af din ører, næse og hals. Baseret på dine symptomer samt konklusionen af undersøgelserne vil vi vejlede og rådgive dig i, hvilken behandling der vil være den bedste for dig. 
 
Hvis du også har allergisymptomer i form af hoste eller påvirket vejrtrækning, kan vi tilbyde dig en allergologisk udredning hos vores allergolog og lungelæge. 

Samme læge og hurtig behandling

Uanset om symptomerne er opstået akut eller er af længerevarende karakter, bør du ses af en speciallæge i øre-næse-hals. Vores speciallæger står klar til at hjælpe dig, så du hurtigt kan få stillet den rigtige diagnose, uanset om du er privatbetaler, har en sundhedsforsikring eller kommer gennem den offentlige ventetidsgaranti.

Alle undersøgelser kan foregå på CPH Privathospital, og du har derfor samme erfarne speciallæge gennem hele forløbet.

Mød vores læger

Vi er et team bestående af speciallæger, sygeplejersker og lægesekretærer.
Vi har alle mange års erfaring inden for de forskellige specialer og vi står klar til at hjælpe dig.

Malene Kirchmann
Øre-næse-hals
Claudia Becker
Øre-næse-hals