Slidgigt er en nedbrydende gigtform, der angriber leddene herunder storetåen. Det er ofte en sygdom som langsomt skrider frem, og hvor brusken i leddet gradvist ødelægges. Slidgigt er den almindeligste form for gigt.

Hvorfor får man slidgigt i storetåen?

Man ved ofte ikke hvorfor der opstår slidgigt i storetåen. Nogle gange skyldes slidgigten tidligere brud eller skader i leddet, som gør, at storetåen har været skæv gennem længere tid. Leddegigt eller urinsyregigt kan i andre tilfælde også ødelægge ledbrusken. Hyppigheden stiger med alderen, men sygdommen kan ramme alle fra 20-års alderen.

Symptomer på slidgigt i storetåen

Ofte er slidgigten kombineret med en skæv storetå samt knyst ovenpå storetåen. Dette giver smerter, dårlig gangfunktion og nedsat bevægelighed – specielt når tåen føres opad, da man ikke er i stand til at træde korrekt hen over tåen.

Hvordan behandler man slidgigt i storetåen?

Sygdommen kræver kun behandling, hvis der er smerter. Oplever man lette gener, bør man udskyde en operation og forsøge med fodformede sko gerne med en stiv sål og en vis gængefunktion, som giver en rullende gangafvikling som ved MBT-sko. Gigtmidler eller blokadebehandling kan i nogle tilfælde afhjælpe generne.

Hvis speciallægen finder indikation for at operere, findes der flere typer indgreb, som afhænger af, hvor fremskreden slidgigten er.

Er der tale om let slidgigt, vælges ofte en såkaldt kegleoperation, men er der tale om svær slidgigt, foretages enten en stivgørende operation eller indsættelse af et kunstigt led.

Ved en stivgørende operation ophæver man bevægeligheden i storetåens grundled for at opnå smertefrihed. Mange patienter oplever det ikke som det store tab, da de i forvejen har vænnet sig til nedsat bevægelighed. Storetåens yderled bevarer bevægeligheden.

Vælger man at indsætte et kunstigt led bevares en vis bevægelighed i storetåens grundled – det er dog langt fra alle, der kan tilbydes denne operationsform.