Gener i øret
Problemer med øret kan være overordentligt generende. Det kan give både smerter og flåd fra øret og kan påvirke både hørelsen og balancen.
Symptomer på øregener
- Øresmerter
- Kløe i øret
- Flåd fra øret
- Propfornemmelse i øret
- Hørenedsættelse
- Øresusen
- Svimmelhed
Typiske årsager til gener i øret
- Fastsiddende ørevoks
- Forkølelse på øret
- Betændelse i øregangen
- Kroniske øreproblemer gennem flere år
Undersøgelse
På CPH-Privathospital tilbyder vi dig en konsultation i vores øre-næse-hals ambulatorium med en grundig gennemgang af dine gener og undersøgelse af dine ører, næse og hals med mikroskopi af ørerne samt høreprøve.
Ud fra dine symptomer og konklusionen af undersøgelsen vil vi vejlede dig i, hvilken behandling du kan tilbydes.
Behandling
Ud fra dine symptomer fundet ved undersøgelsen kan der tilbydes oprensning af øret, eventuelt medicinsk behandling med øredråber eller salve, antibiotikabehandling og senere ambulant kontrol. Hvis der er undertryk i øret eller væske i mellemøret kan der blive tale om at du har brug for et dræn i trommehinden.
Såfremt der er tale om kroniske forandringer i øret som kan behandles med en øreoperation, vil du blive informeret om muligheder herfor og tilbudt den løsning der er bedst for dig.
I nogle tilfælde viser undersøgelsen at der er tale om tiltagende hørenedsættelse som ikke kan kureres med oprensning, medicin eller ved en operation.
Du vil her kunne tilbydes vurdering hos Furesø Hørecenter som er specialister i høreapparater.
Samme læge og hurtig behandling
Uanset om symptomerne er opstået akut eller er af længerevarende karakter, bør du ses af en speciallæge i øre-næse-hals. Vores speciallæger står klar til at hjælpe dig, så du hurtigt kan få stillet den rigtige diagnose, uanset om du er privatbetaler, har en sundhedsforsikring eller kommer gennem den offentlige ventetidsgaranti.
Alle undersøgelser kan foregå på CPH Privathospital, og du har derfor samme erfarne speciallæge gennem hele forløbet.
Mød vores læger
Vi er et team bestående af speciallæger, sygeplejersker og lægesekretærer.
Vi har alle mange års erfaring inden for de forskellige specialer og vi står klar til at hjælpe dig.