Stritører

Ører kan hos forskellige personer have vidt forskelligt udseende. Ofte er ørerne hos den samme person ens, men hvis der er tale om væsentlig sideforskel eller tale om meget udstående ører, kan det være en personlig gene. Der kan da være ønske om at få ørerne korrigeret kosmetisk.

Hvad er stritører?

Stritører er medfødte og ofte arveligt. Tilstanden er ufarlig og dækker over en lang række af forskellige små medfødte misdannelser af brusken i øremuslingen. Som oftest er det begge ører der stritter, men man kan også se tilfælde, hvor det kun er det ene øre der stritter – eller tilfælde hvor ørerne stritter forskelligt.

Årsager til stritører

  • Stritører skyldes i de fleste tilfælde en manglende udvikling af folden fortil på ørebrusken. Dette kan medføre at, øret ikke folder langt nok tilbage, men i stedet stritter ud fra hovedet. 
  • En anden årsag kan være en overudvikling af dybden af øremuslingen, så bruskskålen ind mod øregangen er for dyb, hvilket får øret til at stå generende langt ud fra hovedet – også selv om folden er til stede. 
  • I nogle tilfælde er der tale om en kombination af ovenstående eller om en helt anden arvelig fejlstilling af øremuslingen.

Undersøgelse

Det skal altid vurderes ved en forundersøgelse hos kirurgen, hvilke muligheder der er for stritørekorrektion, før en endelig anbefaling og planlægning af kirurgisk behandling kan gives.

Behandling

Behandlingen er kirurgisk og foregår næsten altid i fuld bedøvelse, men kan tilbydes i lokalbedøvelse. 
Det er tilrådeligt at vente med operation til øremuslingen er fuldt udviklet, hvilket vil sige fra omkring 10-års alderen.  

Samme læge og hurtig behandling

Uanset om symptomerne er opstået akut eller er af længerevarende karakter, bør du ses af en speciallæge i øre-næse-hals. Vores speciallæger står klar til at hjælpe dig, så du hurtigt kan få stillet den rigtige diagnose, uanset om du er privatbetaler, har en sundhedsforsikring eller kommer gennem den offentlige ventetidsgaranti.

Alle undersøgelser kan foregå på CPH Privathospital, og du har derfor samme erfarne speciallæge gennem hele forløbet.

Mød vores læger

Vi er et team bestående af speciallæger, sygeplejersker og lægesekretærer.
Vi har alle mange års erfaring inden for de forskellige specialer og vi står klar til at hjælpe dig.

Malene Kirchmann
Øre-næse-hals
Claudia Becker
Øre-næse-hals