Indeklemt nerve i albue

Har du snurrende fornemmelser i hånd, fingre og albue? Smerter, fummelfinger og nedsat følsomhed, så har du muligvis en indeklemt nerve i albuen.

Nervus ulnaris (albuenerven) er den ene af de tre hovednerver i armen/hånden. Den styrer bevægelsen af bestemte muskler i underarmen og på hånden, ligesom den også giver følesans til blandt andet lillefingeren og halvdelen af ringfingeren, og den del af hånden som ligger overfor disse fingre, både i håndfladen og på håndryggen.

Hvis der opstår irritation eller hævelse af nervus ulnaris kan den blive indeklemt.

Hvad er symptomerne på indeklemt nerve?

Hvis man har en indeklemt nerve i albuen, vil man ofte opleve:

  • Snurrende fornemmelser i albue, hånd og fingre
  • ”Fummelfingerhed”
  • Smerter
  • Nedsat følesans i lillefingeren og noget af ringfingeren

Undersøgelse

Ved en klinisk undersøgelse af albuen og din sygehistorie kan ortopædkirurgen relativ sikker stille diagnosen, men ofte vil det være nødvendigt med en ultralydsskanning. Det kan også blive nødvendigt med en såkaldt nerveledningsundersøgelse.

Hvordan behandler man en indeklemt nerve i albuen?

Hvis tilstanden er langvarig mere end tre til seks måneder, kan man frilægge nerven kirurgisk, så den ikke længere er i klemme. Denne operation er oftest meget effektiv.

Tryg og hurtig afklaring

På CPH Privathospital har vi specialister i albuekirurgi. De anvender kun de mest skånsomme teknikker, som giver færre smerter efter operationen, mindre ar, hurtigere genoptræning og bedre resultater. Kontakt os i dag for hurtig afklaring.

Vores speciallæger står klar til at hjælpe dig, så du hurtigt kan få stillet den rigtige diagnose, uanset om du er privatbetaler, har en sundhedsforsikring eller kommer gennem den offentlige ventetidsgaranti.

Alle undersøgelser kan foregå på CPH Privathospital, og du har derfor samme erfarne speciallæge gennem hele forløbet.

Mød vores ortopædkirurger

Vi er et team bestående af speciallæger, sygeplejersker og lægesekretærer.
Vi har alle mange års erfaring inden for de forskellige specialer og vi står klar til at hjælpe dig.

Søren Winge
Speciallæge i ortopædkirurgi
Jesper Bildsø
Speciallæge i ortopædkirurgi
Allan Ibsen Sørensen
Speciallæge i ortopædkirurgi
Peter Basse
Speciallæge i ortopædkirurgi
Jens Nørgård
Speciallæge i ortopædkirurgi
Læge ikke fundet