Slidgigt i ankelledet

Slidgigt er den almindeligste form for gigt. Det er en nedbrydende gigtform, der overvejende angriber leddene. Sygdommen skrider stille og roligt frem, hvor brusken i leddet gradvist ødelægges. 

Årsager til slidgigt i ankelleddet

Man ved ofte ikke, hvorfor der opstår slidgigt i leddet. I nogle tilfælde skyldes slidgigten tidligere brud eller andre skader i leddet. Leddegigt eller urinsyregigt kan i andre tilfælde også ødelægge ledbrusken. Platfod der er opstået efter, at en sene i foden er blevet skadet giver ofte senere i livet slidgigt i ankelleddet det samme gælder for medfødt platfod.

Hyppigheden stiger med alderen, men sygdomme kan ramme alle fra 20-års alderen.

Hvad er symptomerne?

Smerter, nedsat bevægelighed, nedsat gangdistance, og halten er kendetegnet ved slidgigt i anklen.

Smerterne opleves som igangsætningssmerter, belastningssmerter og hvilesmerter (slidgigt triaden). Ved platfod opstår der en tiltagende fejlstilling i bagfoden, hvor hælen glider ud af, og svangen synker ned.

Hvordan behandler vi slidgigt i ankelleddet?

Behandling af slidgigt i anklen består af korrektion af fodtøj i form af en stiv støvle med gængefunktion som i visse tilfælde kan lindre smerterne. Speciallægen kan vurdere hvilken fodtøjsløsning, der kan komme på tale i det enkelte tilfælde. Fodtøjet kan normalt bevilliges efter serviceloven, hvis du får en henvisning/ordination udfærdiget af speciallægen.

Hvis smertestillende medicin, korrektion af fodtøj med indlæg eller en stiv støvle med gængefunktion ikke virker, kan indsættelse af en ankelprotese komme på tale. Langt de fleste bliver godt tilfreds med resultatet og oplever lindring af smerterne samt en bedret gangfunktion.

Omkring 15% af de patienter, som får et kunstigt ankelled føler ikke, at de helt har opnået det ønskede resultat. Dette skyldes ofte, at der fortsat er nogle smerter eller lidt halten. Du skal forvente, at bevægeligheden i leddet ikke bliver helt, som det var engang.

Stivgørelse af ankelleddet er også et alternativ og tilbydes til patienter, der i forvejen har smerter og nedsat bevægelighed, som forhindrer patienten i at træde hen over foden. På trods af at ankelleddet gøres stift, oplever de færreste reelt at miste bevægelighed i ankelleddet. Der er derfor ofte en høj tilfredshed ved dette indgreb, da smerterne er væk og gangen bliver ganske fin trods stivheden.

Sko med gængesål kan yderligere bedre gangen. Mange patienter vil kunne fortsætte med tungt arbejde og gå ture, men det er ikke muligt at løbe eller komme ned i langskaftede støvler.

Tryg og hurtig afklaring

På CPH Privathospital har vi specialister i ankelkirurgi. De anvender kun de mest skånsomme teknikker, som giver færre smerter efter operationen, mindre ar, hurtigere genoptræning og bedre resultater. Kontakt os i dag for hurtig afklaring.

Vores speciallæger står klar til at hjælpe dig, så du hurtigt kan få stillet den rigtige diagnose, uanset om du er privatbetaler, har en sundhedsforsikring eller kommer gennem den offentlige ventetidsgaranti.

Alle undersøgelser kan foregå på CPH Privathospital, og du har derfor samme erfarne speciallæge gennem hele forløbet.

Mød vores ortopædkirurger

Vi er et team bestående af speciallæger, sygeplejersker og lægesekretærer.
Vi har alle mange års erfaring inden for de forskellige specialer og vi står klar til at hjælpe dig.

Søren Winge
Ortopædkirurgi
Jesper Bildsø
Ortopædkirurgi
Allan Ibsen Sørensen
Ortopædkirurgi
Peter Basse
Ortopædkirurgi
Jens Nørgård
Ortopædkirurgi
Rasmus Mikkelsen
Ortopædkirurgi