Indeklemningssyndrom i skulder

Indeklemningssyndrom i skulderen, også kaldet impingement syndrom, er en smertefuld afklemning af vævet under skulderhøjdebenet, som er en del af skulderbladet.

Når du løfter armen, bevæger overarmensledkugle sig op og klemmer stabiliseringssener og slimsæk mod skulderhøjdebenet. Slimsækken kan blive irriteret og fortykket, hvilket forværre generne.

Der kan optræde natlig uro og udstråling til armen med prikken/stikken i fingrene. Smerterne kommer snigende og kan opstå uden særlig belastning eller skade. Skaden opstår oftest ved hårdt fysisk arbejde med gentagne bevægelser, men ses også hos tennisspillere og svømmere.

Årsagen til indeklemningen er ofte, at de stabiliserende sener og muskler med tiden mister deres evne til at holde ledkuglen nede på plads. Der kan også dannes en knogleudvækst (”næb”) på undersiden af skulderhøjdebenet, som kan begrænse pladsen.

Symptomer

Følgende symptomer er almindelige:

  • Smerter ved ydre kant af skulderhøjdebenet, når armen løftes opad og udad
  • Smerter på ydersiden af overarmen samtidig med smerter i skulderhøjdebenet
  • Ofte forekommer smerterne om natten
  • Der kan være snurren helt ud i fingrene eller smerter op i nakken

Symptomerne i skulderen kan veksle meget i intensitet fra tid til anden.

Undersøgelse

Ved en klinisk undersøgelse af skulderen og din sygehistorie kan ortopædkirurgen relativ sikker stille diagnosen, men ofte vil det være nødvendigt med supplerende billeddiagnostisk undersøgelse, som ultralydsskanning og evt. MR-skanning.

Behandling

Man vil som regel i første omgang behandle indeklemningssyndromet med fysioterapeutisk genoptræning i 2-3 måneder af de stabiliserende muskler og eventuelt blokade behandling, men hos nogle har dette ikke tilstrækkelig virkning, og operation kan være nødvendig. Operationen foregår ambulant og udføres med såkaldt kikkertteknik.

Tryg og hurtig afklaring

På CPH Privathospital har vi specialister i skulderkirurgi. De anvender kun de mest skånsomme teknikker, som giver færre smerter efter operationen, mindre ar, hurtigere genoptræning og bedre resultater. Kontakt os i dag for hurtig afklaring.

Vores speciallæger står klar til at hjælpe dig, så du hurtigt kan få stillet den rigtige diagnose, uanset om du er privatbetaler, har en sundhedsforsikring eller kommer gennem den offentlige ventetidsgaranti.

Alle undersøgelser kan foregå på CPH Privathospital, og du har derfor samme erfarne speciallæge gennem hele forløbet.

Mød vores ortopædkirurger

Vi er et team bestående af speciallæger, sygeplejersker og lægesekretærer.
Vi har alle mange års erfaring inden for de forskellige specialer og vi står klar til at hjælpe dig.

Søren Winge
Speciallæge i ortopædkirurgi
Jesper Bildsø
Speciallæge i ortopædkirurgi
Allan Ibsen Sørensen
Speciallæge i ortopædkirurgi
Peter Basse
Speciallæge i ortopædkirurgi
Jens Nørgård
Speciallæge i ortopædkirurgi
Læge ikke fundet